Skuespiller / fortæller

Er du aspirerende skuespiller eller har du erfaring med historisk levendegørelse og interesserer du dig for historie, så er du måske en af vores historiske aktører, der sommeren over skal levendegøre Helsingør by for Museerne Helsingør.

Har du en historisk person som alter ego? - Skuespiller / fortæller

 

Er du aspirerende skuespiller eller har du erfaring med historisk levendegørelse og interesserer du dig for historie, så er du måske en af vores historiske aktører, der sommeren over skal levendegøre Helsingør by for Museerne Helsingør.

Museerne Helsingør er et kommunalt drevet statsanerkendt museum, der fra 1. januar 2021 består af tre udstillingssteder: Bymuseet, Skibsklarerergåden og Værftsmuseet alle beliggende i Helsingør bymidte.

Sommeren 2021 er det museets ambition at levendegøre Helsingørs historie som sundtoldsbyen, og det skal vi måske bruge dig til.

Dine arbejdsopgaver:

  • Omvisninger og byvandringer i rolle
  • Levendegørelse, improvisationer og mindre scener i byrummet
  • Vært i kreativt familieværksted og igangsætter af historiske lege.
  • Du skal også være frisk på praktiske opgaver i forbindelse med den daglige drift, events og aktiviteter.

Din profil:

  • Du har erfaring med skuespil / rollespil / levendegørelse
  • Du kan gå i rolle og improvisere, og du er ikke bange for at tiltrække dig opmærksomhed.
  • Du er interesseret i historie og god til at skabe god stemning for både børn og voksne.

Ansættelsesforhold:
Vi søger 2-3 aktører med et gennemsnitligt ugentligt timetal på ca. 10-15 t
Tidsbegrænset fra uge 23 til uge 32
Arbejdstiden vil være på Skibsklarergården, på Helsingør bymuseum og i Helsingør Bymidte.
Arbejdstiden vil hovedsageligt ligge i dagtimerne alle ugens dage. Lønnen svarer til en studenterlønning.

Send en ansøgning og CV hurtigst muligt, vi indkalder til samtale løbende og ansætter når den rette dukker op. Vil du vide mere så ring til eventkoordinator Frederikke Heick på tlf. 2714 7323 eller på frehe@helsingor.dk

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.