Social Media Manager

Tænker du visuelt, er du kreativ, initiativrig, og har du kort fra idé til handling?

Har du fingeren på den digitale puls, og ved du, hvad der virker på de forskellige sociale platforme? Så kunne det godt være dig, vi er på jagt efter.

ANSVAR OG UDVIKLING

Med reference til Mediechefen vil du være instrumental i vores ambitiøse digitale vækstplan, og du vil blive ansvarlig for at realisere vores mål for vækst i reach og engagement på en række sociale medier. Dine primære ansvarsområder er:

  • I samarbejde med dine kolleger i vores Content team, vil du være ansvarlig for at udvikle nye koncepter og indhold i tekst og billeder, der effektivt kan engagere brugerne
  • Du vil have det redaktionelle overblik med ansvar for kvalificering af content samt have det taktiske og strategiske overblik over vores indhold på tværs af kanaler
  • Måle og afrapportere på indsatsen på sociale medier
  • Opsætning af digitale kampagner. Det er derfor vigtigt at du har et godt kendskab til Facebook business manager.
  • Overvåge og moderere vores sociale mediekanaler og gøre opmærksom på krisepotentiale og muligheder
  • Identificere nye digitale værktøjer og best practices og løbende afprøve nye muligheder for marketing og fundraising indsatser på de sociale medier.

FÅ STYRKET DIN PROFIL HOS OS

Du vil stifte indgående bekendtskab med en organisation i vækst med en ambition om at være blandt de bedste i Danmark til digital kommunikation og forretning. Vi vil engagere flere som bidragsydere, rekruttere flere til vores frivillige indsatser og styrke vores brand og gennemslagskraft.

Du får styrket dine samarbejds- og kommunikationsevner, og har i den daglige rig mulighed for sparring med et team af 7 skarpe specialister, som arbejder med digital kommunikation og marketing via egne og betalte medier. Teamet har høj faglighed, god stemning og et stærkt fokus på digital forretningsudvikling og kommunikation på tværs af organisationen, både med frivillige og donorer.

OM DIG OG DINE KVALIFIKATIONER?

  • Du er initiativrig, effektiv og arbejder struktureret under pres.
  • Du har talent for at skrive og redigere engagerende tekster til sociale medier, samt evne til at skrive fejlfrit under korte deadlines
  • Kendskab til overvågningsværktøjer som fx Facebook Insight og Falcon Social; Erfaring med afrapportering på kvantitative og kvalitative analyser
  • Et godt visuelt øje; Du ved, hvilke billeder, der virker engagerende og fængende på sociale medier, og kan ideelt set også redigere dem på basalt niveau i Photoshop
  • Du har en videregående uddannelse på minimum bachelorniveau
  • Du har indgående kendskab til alle de klassiske SoMe kanaler – og gør en dyd i at være opdateret på området 

INFORMATION

Du ansættes på Røde Kors' overenskomstmæssige forhold, der ligger op ad den statslige overenskomst. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer.

YDERELIGE SPØRGSMÅL

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mediechef, Robin Bernitt-Wolf på rowol@rodekors.dk eller tlf.: 6113 0394 

ANSÆTTELSESSTART: Den 1. november 2021. 

Ansøgningsfrist: Den 20. september 2021. Samtaler afholdes hurtigst muligt herefter.

Stillingen søges elektronisk via vores hjemmeside www.rodekors.dk under ”ledige stillinger”.