Social Media Manager til Yogavivo ApS
Er du vores kommende idérige og resultatorienterede Social Media Manager?
Du får ansvaret for store dele af vores online tilstedeværelse, fra den overordnede strategi til eksekvering i samarbejde med vores team og freelancere.
Udadtil kan du tænke i kampagner på SoMe og nyhedsbreve, der konverterer, og indadtil har du blik for brugervenlighed og usability, der leder til interaktion og retention, der aktiverer og inspirerer vores medlemmer.
Jobbet er deltid med et timetal på 20-25t/uge fra eget kontor/ hjemmefra.
I jobbet er du:
- Ansvarlig for at drive og udvikle Yogavivos tilstedeværelse på de sociale medier. Du udvikler og planlægger indhold til Facebook og Instagram i samarbejde med vores team.
- Den person der sikrer at vores content på SoMe og i nyhedsbreve engagerer, inspirerer og performer.
- Projektleder for vores kampagner, konkurrencer og diverse marketingtiltag og sikrer, at vi får gennemført vores indsatser til tiden og med høj kvalitet.
- Ansvarlig for at udvikle nye samarbejder med virksomheder samt kommunikation med influencers, ambassadører og affiliates
- Med til at udvikle Yogavivos univers med fokus på inspiration, interaktion og øget retention.
- Dén person der har fingeren på pulsen ift digitale trends, nye værktøjer samt best practices, der kan omsættes til kampagner og indhold på de sociale medier, nyhedsbreve og på websitet.
- Ansvarlig for en stor del af billedsiden på Yogavivo - både SoMe og web, hvor du producerer bannere og andet billedmæssigt indhold.
- Med til at sørge for at usability er i top ved at have blik for brugerrejsen og optimere design.
Om dig:
- Du har dybdegående og professionel erfaring med at udarbejde og publicere materiale på sociale medier.
- Du har forståelse for digital marketing og hvad det vil sige at arbejde med forskellige målgrupper, online brugeradfærd og retention.
- Du har kendskab til yoga - enten som erfaren udøver eller yogalærer.
- Du har en skarp pen og god erfaring med at skrive nyhedsbreve
- Du har en høj sans for æstetik, grafisk design og har erfaring med at bruge Photoshop, InDesign og/eller Canva ud over det basale.
- Du tænker visionært og kreativt, og er ikke bange for at tænke ud af boksen
- Du har erfaring med - og trives med at arbejde solo og selvstændigt.
Personligt er du struktureret, visionær, selvstændig og god til at skabe et overblik over mange igangværende opgaver. Din evne til at køre sololøb er god, da det meste af arbejdet er på egen hånd, og kan administrere den frihed det giver. Du har minimum 2 års erfaring med lignende ansvar / opgaver. Det vi tilbyder:
Du får en hverdag, hvor du i høj grad selv kan bestemme hvor og hvornår du arbejder. Rammen er, at du arbejder på alle hverdage, og i øvrigt har mulighed for at være fleksibel, når opgaver skal løses. Den største del af kommunikationen med resten af teamet foregår på skype og telefon, og du har ad den vej altid mulighed for at være i tæt kontakt med resten af teamet. Du bliver en del af en mindre, men meget dynamisk virksomhed med direkte kontakt til ejerne og vores team af freelancere. Med dine opgaver og dine tiltag får du mulighed for at sætte et stort præg på virksomheden og dens ansigt udadtil.
Ansøgning
Jobbet er timelønnet og aflønnes efter kvalifikationer. Tiltrædelse vil kunne ske snarest. Er du interesseret så send os en kort mail med et CV og en ansøgning, der fortæller hvorfor du gerne vil arbejde for os, samt en eller flere eksempler/beskrivelser af cases du har stået for.
Send via nedenstående link "Søg jobbet online" senest torsdag. d. 7.december 2021.