SoMe medarbejder til Folkemødet

Ved du, hvad der virker og ikke virker på sociale medier - hvad der udløser likes, kommentarer og delinger? Og brænder du for at være med til at udvikle Danmarks største demokratifestival på de sociale medier?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Foreningen Folkemødet søger en ny social medie-assistent, der skal opdatere vores hjemmeside og give vores historier liv på Facebook og Instagram.

Hvis du kan nikke ja til følgende, så send os din ansøgning hurtigst muligt:

  • Du skriver 100 procent fejlfrit.
  • Du er studerende og godt i gang med din uddannelse
  • Du har arbejdet med videoredigering.
  • Du arbejder selvsikkert med Facebook, Instagram og gerne TikTok, og du dyrker det selv og har en finger på pulsen.
  • Du har helt styr på, hvordan man tager et godt foto.
  • Du er udadvendt og kan arbejde selvstændigt i situationer, hvor der skal tages en hurtig beslutning.

 

Vi tilbyder 

  • En spændende mulighed for at være en del af Danmarks største demokratifestival
  • Muligheden for at sætte dit præg på kommunikationen omkring Folkemødet
  • En afvekslende stilling, som du har mulighed for at præge med tiden 
  • Fleksible arbejdstider, der passer til dine studieforpligtelser 
  • En gruppe meget dedikerede kollegaer, der hjælper hinanden

 

Vi er et lille sekretariat på 10-14 medarbejdere fordelt på to kontorer i Allinge og København. Du kommer til at referere til Program- og presseansvarlig Louise Bjerregaard.

 

Om stillingen

Stillingen er en deltidsstilling med en fast timeløn. Det er en klar fordel, hvis du har arbejdet med sociale medier før, men det er ikke et krav.

Arbejdstid og tiltrædelse 

Stillingen er 15-20 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar eller snarest herefter. Din primære arbejdsplads er på Vesterbro i København, men du skal forvente løbende rejser til Bornholm. Uge 23-25 skal du være på Bornholm i.f.m. afvikling af Folkemødet. Rejseudgifter og overnatning dækker Folkemødet.

 

Ansøgning 

Ansøgningsfristen er 3. december 2023.

 

Send din ansøgning samt CV sammen med link til to af dine bedste eksempler på opslag på hhv. Instagram og Facebook til Program- og presseansvarlig Louise Bjerregaard – louise@folkemoedet.dk.

Skriv "Student" i emnefeltet. Vi glæder os til at høre fra dig!