Studentermedhjælper
I DR Kommunikation leder vi lige nu efter en ny studentermedhjælper til opgaver inden for kommunikation, web og design.
Trives du i en hverdag med mange vekslende opgaver og en god kombination af kreativt arbejde og praktiske løsninger? I DR Kommunikation leder vi lige nu efter en ny studentermedhjælper til opgaver inden for kommunikation, web og design.
Stillingen er på 15 timer om ugen i DR Byen, Emil Holms Kanal, 0999 København.
Som studentermedhjælper i DR Kommunikation får du ansvar for en række varierende opgaver. Du hjælper med at lave alt fra medieovervågning og afrapportering på kommunikationsindsatser, til publicering af artikler og nyhedsbreve, samt hjælp ved afvikling af en række arrangementer.
Vi søger en studentermedhjælper, som kan varetage ovenstående opgaver, men som derudover er skarp på digitale platforme og har kendskab til Adobe Photoshop, InDesign eller lignende, da vi forventer, at du også skal arbejde med:
- Udarbejdelse af plakater i forbindelse med interne arrangementer
- Design af bannere til DR’s intranet
- Opsætning af diverse templates til nyhedsbreve, medierapporter og præsentationer
- Hjælp til udvikling af DR Kommunikations digitale platforme
Det har du med:
- Du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation, IT eller medievidenskab – eller har på anden måde flair for digital kommunikation
- Du er skarp og hurtigt til at gribe en opgave og rykke på den, også selvom du måske ikke kender svaret på forhånd
- Du har interesse for mediebranchen og synes, at det er spændende at arbejde i en af Danmarks største og mest omtalte medievirksomheder
- Du har erfaring med at arbejde med web og digitale medier
- Du skal nok til at starte på overbygningen af dit studie, og har således omkring 2 år tilbage af dit studie
Som person er du nysgerrig og engageret i forhold til muligheder, opgaver og kollegaer, og du er struktureret, ansvarsfuld og serviceminded i din tilgang til opgaverne.
Det får du:
DR Kommunikation samler ekstern og intern kommunikation i DR samt en række tværgående projekter. Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag, hvor du kommer helt tæt på arbejdet med kommunikation i en virksomhed, som alle har en holdning til. Der er mange fastlagte arbejdsopgaver, men du har også i et vist omfang mulighed for selv at præge din arbejdsdag med projekter, du synes er spændende.
Sammen er vi en afdeling, der lægger vægt på både godt humør, løbende sparring og et højt fagligt niveau. DR Kommunikation er organisatorisk en del af generaldirektørens stab.
Ansøgningsfrist: 5. august kl. 23.59.
Tiltrædelse: 1. september
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Sara Schultz Berg på mail: shou@dr.dk eller telefon: 29 91 35 48