Teamchef for lys, lyd og arrangementer
Odense Teater søger en teknisk dygtig teamleder med indsigt i det lys- og lydtekniske område.
Du bliver en del af et af Danmarks største teatre, hvor mange faggrupper arbejder tæt sammen om at skabe professionel scenekunst. Dine kolleger er engagerede og dedikerede, og vi har det godt med hinanden – også når det går stærkt.
Du vil som teamleder for lys, lyd og arrangementer blive chef for 4 fuldtidsansatte, en deltidsansat og en række periodisk ansatte. Afdelingerne tæller designere og teknikere, og som teamleder vil du bl.a. have:
- Ansvar for planlægning og koordinering af opgaver i samarbejde med medarbejderne
- Overordnet ansvar for den tekniske afvikling af alle arrangementer og gæstespil
- Budgetansvar
- Ansvar for bemandingsplan
- Teknisk sparring i planlægningen af teatret produktioner
- Faglig sparring med teamets medarbejdere
- Koordinering og rådgivning af eksterne lyd- og lysdesignere
- Overordnet ansvar for teatrets tekniske udstyr
- Ansvar for indleje og tilbud på udstyr
Vi forventer, at du har solid erfaring med professionel teaterproduktion og særlig indsigt i enten det lys- eller lydtekniske område og gerne i begge dele. Du skal have flair for ledelse, være indstillet på at være tæt på medarbejderne og indimellem være ”hands-on” på opgaverne. Vi forventer, at du formår at skabe gode relationer til kolleger på teatret og samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os, at du arbejder aktivt for et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, og at din tilgang er delegerende med fokus på, hvordan vi løser opgaverne bedst muligt.
Når det går stærkt, forventer vi, at du formår at bidrage til løsninger på eventuelle konflikter og sikrer, at den gode tone og det gode samarbejde består.
Du vil indgå i ledergruppen på teatret.
Du refererer til teaterdirektør Jacob Schjødt.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jacob Schjødt på jss@odenseteater.dk.
Løn efter kvalifikationer og gældende aftaler.
Tiltrædelse 1. marts 2024.
Ansøgningen sendes pr. mail til job@odenseteater.dk senest 17. januar 2024 kl. 12.00. Samtaler foregår mandag d. 22. januar 2024.