Teamorienteret Grafisk Tekniker til Mekoprint A/S
Vil du være med til at arbejde i en højteknologisk produktionsvirksomhed?
Har du erfaring med trykteknikker og det at arbejde med grafiske maskiner, og ønsker du samtidigt at blive en del af et 19-mands stort hold af specialister?
Vi har succes - og vi har brug for endnu en dygtig kollega!
Om jobbet:
Du bliver en del af divisionen, Graphic Electronics, hvor vi er førende indenfor udvikling og produktion af kundetilpassede betjeningsløsninger, elektrisk ledende tryk på fleksible folier samt industrielle grafiske løsninger i tæt samarbejde med danske og internationale kunder.
Dine typiske opgaver vil være:
At betjene trykmaskiner som Kammann- og Klemm tryklinjer. Derudover:
- Indgå som trykker i et dynamisk team med fokus på udfordrende tryk- og produktionsopgaver på rulle til rulle.
- Deltage på Lean tavlemøder og derved påvirke udviklingen af vores trykkeri og maskiner.
- Generelt bidrage til en kontinuerlig udvikling af vores eksisterende produktionsteknologi.
Din profil:
Du skal søge denne stilling, hvis du:
- Er uddannet grafisk tekniker eller har erfaringen inden for trykteknik.
- Har erfaring eller interesse for rulle til rulle produktion samt at arbejde med komplicerede maskinprocesser.
- Trives med ansvar og motiveres af fælles succes
- Har lysten til at lære - erfaringen skal vi nok hjælpe dig med.
- Ønsker at være en del af en virksomhed, hvor arbejdsglæde sættes højt på dagsorden.
- Gode sprogkundskaber på dansk og også gerne engelsk.
Hvis du vil lade det komme an på en prøve, tilbyder vi bl.a.:
En attraktiv stilling i en dynamisk produktionsvirksomhed, som er i konstant udvikling. Arbejdsplads i et lyst og moderne arkitekttegnet firmadomicil i Støvring. Du vil indgå i et engageret og socialt velfungerende team, hvor der er plads til at have det sjovt, samtidig med at der bliver arbejdet seriøst med opgaverne.
Attraktive personalegoder samt målrettet kompetenceudvikling
Arbejdstiden er på et fast aftenhold.
Ansøgning
Du kan, for yderligere uddybning af stillingen, kontakte Team Leader, Charlotte Mulbjerg, på telefon+45 9936 5944. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt.
Upload din ansøgning og CV via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 31. august 2022. Vi indkalder løbende til samtale og ansætter så snart vi møder den rigtige kandidat.
MEKOPRINT A/S
Mekoprint er en international udviklings- og produktionspartner, der er specialiseret i kundespecifikke komponenter til elektronik- og industrivirksomheder. Vores succes bygger på mange års erfaring og unik specialistviden i selvstændige teams med et brændende ønske om at skabe sammen.
Som kunde og samarbejdspartner hos Mekoprint vil du opleve, at vi er optaget af at indgå i et ligeværdigt og fælles forpligtende samarbejde. Vi gør os umage i alt, hvad vi laver, og det ligger naturligt for os at tage ejerskab med tydelig forventningsafstemning og fælles mål. Vi er gode til at sammensætte det rigtige team, som forstår kundens behov. Vi arbejder aldrig efter egen agenda, men vi tillader os, at udfordre kunden på nye og alternative løsninger, der bidrager positivt til kundens udvikling, drift og bundlinje.
Fundamentet er vores forbedringskultur, som bygger på et unikt sammenhold, en gensidig respekt for hinandens forskelligheder og et ønske om langsigtet udvikling. Det vil vi fortsat udbygge med ambitiøse investeringer, udvidet global tilstedeværelse og som frontløber i den bæredygtige omstilling. Suppleret med øget digitalisering vil vi blive endnu bedre til at skabe sammen - til gavn for os alle.