Teater Momentum søger en fri gruppe til volume 18 modul 2 - Musikdramatik med internationalt perspektiv
Teater Momentum søger en fri gruppe af scenekunstnere uden fast scene, som arbejder professionelt med at skabe musikdramatik der har et internationalt perspektiv. Gruppen har en kommende produktion i støbeskeen, og ønsker at inddrage Teater Momentum i videreudviklingen og realiseringen af forestillingen. Momentum drømmer om at samskabe en stærk publikumsoplevelse, der giver os lyden af nye verdner som åbner sig på scenen i Odense.
Momentum søger én fri gruppe til volume 18 modul 2 - Musikdramatik med internationalt perspektiv
Momentum søger en fri gruppe af scenekunstnere uden fast scene, som arbejder professionelt med at skabe musikdramatik der har et internationalt perspektiv. Gruppen har en kommende produktion i støbeskeen, og ønsker at inddrage Teater Momentum i videreudviklingen og realiseringen af forestillingen. Momentum drømmer om at samskabe en stærk publikumsoplevelse, der giver os lyden af nye verdner som åbner sig på scenen i Odense.
Rammer og dogmer for Modul 2
Den Kunstneriske Profil på denne produktion skal være en professionel gruppe af scenekunstnere (min. 2 personer). Gruppen bliver samtidig co-producent, og skal derfor også have forudsætninger til at koordinere, realisere, processtyre samt samskabe med forskellige fagområder.
Det er forudsætning for at kunne ansøge, at produktionen skal være realiserbar på ansøgningstidspunktet. Herunder at kunne fremvise finansiering af eksterne midler og/eller ved egenfinansiering. Momentum bidrager med 40.000 kr. til eks. at flytte produktionen til Odense. Herunder bidrager Momentum med store interne resurser (administration, kommunikation, teknik, lokaler, udstyr mv.). Ved personer som ansættes i produktionen, så skal evt. gældende overenskomster overholdes. Momentum dækker ikke transport eller logi i ansættelsesperioden.
På Momentum vil vi gerne invitere nye verdner helt indenfor og præsentere internationalt indhold for vores publikum i Odense. Det er derfor et dogme, at produktionen har et internationalt perspektiv eller element. Det behøver ikke være en bærende del af produktionen, og det kan derfor realiseres og fortolkes på flere måder.
Vi søger produktioner som udforsker koblingen mellem musik og scenekunst. Vi søger ansøgninger med musikdramatisk indhold i alle tænkelige formater og udtryk. Vi søger tværæstetiske forestillinger som vil noget med verden.
På Momentum elsker vi at arbejde med dogmer i scenerummet. Derfor vil den udvalgte produktion få tre dogmer vedr. den kunstneriske proces og/eller indhold, som der skal arbejdes med. Herunder er det et dogme, at der inden premieren laves minimum en åbne visning med testpublikum, der kan bidrage til udviklingen af forestillingen.
Den Kunstneriske Profil skal indgå i vores udviklingsprogram under Momentum-Musik, som er vores eget lille og kraftfulde spillested. I forbindelse med ansættelsesprocessen skabes et udviklingsprogram med fokus på produktionen sammen med Musikchefen og Teaterdirektøren.
I forbindelse med produktionen vil Den Kunstneriske Profil modtage sparring og vejledning fra én eller flere fra Det Kunstneriske Råd samt fra teatrets personale.
Gruppen skal kunne arbejde i hele produktionsperioden, som vil ligge i perioden: D. 3. til 28. juni 2024 samt 5. til 31. august 2024.
ANSØGNINGSPROCES
Ansøgningen skal indeholde et resumé (max 1-A4), projektbeskrivelse, cast/CV samt budget- og finansieringsplan. Herudover en beskrivelse af jeres ønsker til Momentum som co-producent: Hvad håber I, at vi kan bidrage med. Deadline på at indsende dette er d. 3. oktober kl. 12.00. Der vil være samtaler med udvalgte kandidater d. 12. oktober på Teater Momentum.
OBS. Sammen med Den Fynske Opera og Nørregårds teatret, er vi også udvalgt som netværksscene, hvor vi de næste 2 år stiller produktionsfaciliteter og personale til udvalgte professionelle frie grupper som arbejder indenfor musikdramatik. Det sker ved et fælles Open Call, som kan ses her. Deadline er d. 15. september. Denne mulighed kan evt. sammenkobles og ansøges, som en del ovenstående co-produktion. Det er dog ikke et krav.
ANSØGNING
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og video til os på info@teatermomentum.dk
Har du spørgsmål til stillingen? Skriv til jeppe@teatermomentum.dk eller ring 27 89 27 08 for yderligere uddybning.