Teaterdirektør(er) til Betty Nansen Teatret

Brænder du for teaterverdenen, og er du en visionær leder med klare kunstneriske ambitioner?

Engagerende og sanselige teateroplevelser

Hos Betty Nansen Teatret får klassiske fortællinger nye perspektiver gennem sanselige og engagerende teateroplevelser. Teatret, der omfatter både hovedscenen på Frederiksberg Allé og anneksscenen Edison, er en selvejende institution under Det Københavnske Teatersamarbejde.

Den daglige drift og alle kunstneriske beslutninger varetages af ledelsen – og vi leder netop nu efter dig eller jer, der skal stå i spidsen som teaterdirektør eller teaterdirektørduo.

Stillingen kan dermed enten søges af en enkelt person, som besidder de fornødne kompetencer, eller af en veletableret duo, der hver især har stor erfaring med dele af opgaven og samlet set kan skabe stærke synergier.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Kunstnerisk vision og strategi for teatret

Ledelse og daglig drift af teatret

Planlægning af repertoire og ansvar for rollebesætning på teatrets egenproduktioner

Sikre teatrets markante profil samt fortsatte kunstneriske udvikling

Budgetansvar for både den samlede drift og de enkelte produktioner

Være teatrets ansigt udadtil i forbindelse med eksempelvis debatindlæg, netværk og fundraising

Rapportering til bestyrelsen om sæsonrepertoire og de væsentligste kunstneriske, økonomiske, organisatoriske og personalemæssige dispositioner

Strategisk og visionær leder med sans for og indsigt i kollektiv samskabelse og forretningsudvikling

Erfaring med ledelse af kunstneriske processer på et teater og stor viden om samtidens scenekunst – både nationalt og internationalt – er altafgørende for at lykkes i rollen som teaterdirektør(er).

Der er brug for en visionær leder eller duo med klare kunstneriske ambitioner, som tror på teatrets fortsatte stemme i samfundsdebatten, og som via publikumsudvikling og involvering af omverdenen formår at udvikle teatrets profil.

Med passion og handlekraft følger du/I de løbende produktioner tæt med øje for såvel det kunstneriske som det kommercielle – samtidig med at der skabes stærke netværk.

Nye eksperimenterende fortælleformer og kunstneriske alliancer

Med rundt regnet 190 årlige opførelser henvender Betty Nansen Teatret sig til et bredt publikum i alle aldre.

Teatrets profil fastlægges af Det Københavnske Teatersamarbejde. I henhold til dette er Betty Nansens profil defineret som et teater med nye eksperimenterende fortælleformer og kunstneriske alliancer, samt nyskreven dramatik og klassikere læst på nye måder. Teatrets kommende direktør(er) har frihed til at definere egen vision og strategisk retning med respekt for den overordnede ramme og i samarbejde med bestyrelsen.

Den faste medarbejderstab tæller 22 personer – herunder administration, produktion samt en kommunikationsafdeling – og desuden et stort antal skiftende freelancemedarbejdere og scenekunstnere. Teatret finansieres gennem offentligt tilskud og indtægter fra billetsalg.

Ansøgningsfrist: 20.05.25

Der er tale om en foreløbig 4-årig kontrakt med mulighed for forlængelse.