Teaterunderviser, koordinator for teaterafdelingen og TGK

Kulturskolen Esbjerg søger et rigtigt teatermenneske.

I vores teaterafdeling har vi hold for teaterinteresserede børn helt fra 4 år og til unge. I alt cirka 65 børn kommer hver uge til undervisning.
Alle de mange aktiviteter skal koordineres. Det tænker vi, at du skal gøre.
Administration af afdelingen (skema/løn mm.) har vi andre til at tage sig af. Du kan koncentrere dig om den faglige profil og sparringen med de andre teaterundervisere.

Vi har også et teatergrundkursus, TGK, der forbereder unge til optagelse på scenekunstskoler i ind- og udland. Her lægger du den teaterfaglige linje og bruger både dig selv og gæstelærere til at give de unge de redskaber, de skal bruge for at lykkes. TGK Esbjerg har en lang og succesrig historie og netværk, som du kan trække på.

Herudover er vi til stede i daginstitutioner og skoler med dramaundervisning. Du kommer med ideer til nye undervisningsforløb og -former til vores skolekoordinator. Du holder også kompetenceløft kurser for folkeskolelærere og pædagoger om drama og teaterundervisning i deres virkelighed, når det efterspørges.

  • Du har en relevant teaterfaglig baggrund
  • Du har uddannelse i og/eller forstand på børn, unge og pædagogik
  • Du kan sætte projekter i gang og styre dem i mål
  • Du kan undervise i teater
  • Du har lyst til at stå i midten af vores teaterverden

Vi er en Kulturskole, der er i vækst.
Vi er et team af administration, andre koordinatorer og ledelse, der vil bakke op og sparre med dig.

Stillingen er på fuld tid fra den 1. august 2022.
Du ansættes på overenskomsten for musikskolelærere - Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM).  Lønniveauet afspejler din anciennitet efter gældende regler.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.

Frist for ansøgning:
Torsdag den 5. maj 2022

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. maj 2022 fra kl. 15 - 19

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.