Teknikere søges til koncerter og events hos Platform K

Platform K søger timelønnede teknikere til afvikling af koncerter og events.

Hvert år afvikler vi et stort antal koncerter og kulturarrangementer med artister og bands fra både ind- og udland – på tværs af genrer og formater. Derfor søger vi flere teknikere til vores hold, som brænder for liveoplevelser og godt samarbejde.

Om jobbet

Som tekniker på Platform K bliver du en central del af afviklingen af koncerter og events. Du kommer både til at arbejde med lyd, lys og AV samt hjælpe gæstende teknikere med opstilling, integration til husets systemer, afvikling og nedpakning.

De fleste opgaver vil være som lydtekniker eller hustekniker for gæstende produktioner, men der vil også være enkelte opgaver med fokus på lysafvikling.

Du bliver en del af et hold bestående af fastansatte, timelønnede og frivillige, som sammen arbejder for at skabe professionelle, trygge og gode oplevelser for både publikum og artister.

Opgaver

  • Klargøring af scene og teknisk setup ud fra produktionsplaner og riders
  • Hjælp ved load-in og load-out af udstyr og instrumenter
  • Integration af gæstende produktioners udstyr i Platform K’s systemer
  • Afvikling af lyd, lys og AV ved koncerter og events
  • Support og samarbejde med gæstende teknikere
  • Sikre en tryg og professionel afvikling for publikum, artister, ansatte og frivillige
  • Fejlmelding og ansvarlig håndtering af husets udstyr
  • Deltagelse i spillestedets sikkerhedsprocedurer ved uforudsete hændelser
  • Løbende tilegnelse af viden om Platform K’s tekniske setup og arbejdsgange

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med live- eller studielyd – professionelt eller på hobby-/semiprofessionelt niveau
  • Er serviceminded, imødekommende og god til samarbejde
  • Trives i et miljø med mange mennesker og skiftende arbejdsdage
  • Kan bevare overblikket og handle roligt, hvis noget uforudset opstår
  • Er fysisk i stand til at hjælpe med håndtering af teknisk udstyr
  • Har interesse for koncert- og kulturliv

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på musik, kultur og fællesskab
  • Et stærkt socialt miljø med både ansatte og frivillige
  • Mulighed for at arbejde med mange forskellige typer produktioner og genrer
  • Erfaring med professionel koncertafvikling
  • Sociale arrangementer og et engageret team

Arbejdstid

Koncerter og events ligger primært torsdag, fredag og lørdag, men arrangementer på øvrige ugedage forekommer også.

En typisk arbejdsdag starter omkring kl. 15.00 med klargøring og lydprøver. Koncerten afvikles typisk om aftenen, hvorefter dagen afsluttes, når udstyr er pakket ned og scenen er klar til næste arrangement.

Løn

Ansættelsen er timelønnet efter nærmere aftale.

Ansøgning

Din ansøgning behøver ikke være lang. Send en mail til job@platformk.dk, hvor du kort beskriver:

  • Din erfaring med lyd, lys eller AV
  • Hvad der motiverer dig for jobbet
  • Hvordan arbejdet passer ind i din hverdag

Vi indkalder løbende til samtaler.