Teknisk Designer - Dalsgaard Byg A/S

Vi mangler tegnekapacitet

Er du teknisk designer, konstruktør eller bygningskonstruktør, og har du lyst til at sikre, at vores byggeprojekter kommer godt fra start og sikker i mål. Så har vi et spændende job til dig hos Dalsgaard i Vejle.

Du vil blive en del af virksomhedens stærke produktionstekniske afdeling, som består af 7 personer (bygningskonstruktør, bygningsingeniør, konstruktør, teknisk designer, indkøber, maskinmester). Den produktionstekniske afdeling er virksomhedens omdrejningspunkt, hvor såvel salg som produktion og montage serviceres. Du vil derfor komme til at arbejde i et team bestående af kolleger med mangeartede tekniske kompetencer, som supplerer hinanden godt.

Grønt byggeri

Kan du lide at arbejde i en virksomhed, hvor vi arbejder inden for bestemmelserne omkring Svanemærkning, DGNB, LCI, cirkulær økonomi og meget mere, kunne Dalsgaard være noget for dig. Vi bygger i moduler og bygger primært i træ. Vi bygger modulerne færdige i vores produktion i Vejle og stiller op og bygger færdigt i hele landet. Vi ejer selv hele værdikæden fra første salgstegning til aflevering af byggeriet til kunden.

Jobbet:

  • Du vil skulle tegne i Revit, hvor der både skal udarbejdes salgs- og produktionstegninger.
  • Vi hjælpes ad, men du vil også have ansvar for dine egne opgaver.
  • Sammen med resten af afdelingen vil du skulle deltage i byggesagsbehandling, support til montagen og meget mere.
  • Vi hjælpes ad og løfter i flok.
  • Vi arbejder primært med opgaveløsninger på dansk, hvorfor det er nødvendigt at du kan tale og skrive dansk.

Vi tilbyder

Spændende faglige og personlige udfordringer i en virksomhed med en god tone og et godt arbejdsmiljø. Samarbejde har topprioritet, og du vil skulle arbejde som en del af et team. Dalsgaard har en flad organisation, hvor der er korte beslutningsveje og højt til loftet. Du får gode ansættelsesforhold og muligheden for at blive en del af en attraktiv arbejdsplads, hvor man bliver behandlet godt blandt gode og glade kolleger. Hos Dalsgaard anser vi vores medarbejdere for et vigtigt aktiv, hvorfor vi gerne investerer i vores ansattes faglige og personlige udvikling.

Du vil skulle referere til afdelingslederen for vores produktionstekniske afdeling.

Lyder det som en stilling for dig?

Tiltrædelse snarest mulig. Ansøgninger vurderes løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR, Dorte på tlf. +45 75869611 eller på mail dos@dalsgaard-as.dk

Send din ansøgning via Jobindex.

Se mere på www.dalsgaard-as.dk

Film https://youtu.be/oefDkJunpxc

 

Dalsgaards historie rækker tilbage til 1952 og handler om virkelyst, godt håndværk og en utrættelig vilje til at følge med tiden og hele tiden udvikle sig. Men selvom vi i dag er blandt de førende producenter af både individuelt og præfabrikeret modulbyggeri i træ, og selvom vi har sat vores signatur på mere end 80.000 gode kvadratmeter over hele landet, er der nogle grundlæggende værdier, vi aldrig har ændret på: Ordholdenhed, ansvar, troværdighed, grundighed – og viljen til at møde hver eneste kunde i øjenhøjde og hjælpe dem sikkert i mål med deres byggebehov.

Dalsgaard Byg A/S og Dalsgaard Pavilloner A/S er et 100% danskejet aktieselskab og beliggende i Vejle på en 48.000 m² stor plads med alle tilhørende faciliteter.