Teknisk Tegner

Er du detaljeorienteret og brænder for indretning? Så er du måske vores nye Teknisk Tegner hos HTH Glostrup!

HTH Glostrup søger netop nu en tegner til erhvervsafdelingens typehusgruppe.

Jobbet

Køkkenet er husets vigtigste rum, som skal matche familiens livsstil og behov samt øvrige rums inventar. Som Teknisk Tegner skal du tegne vores kunders drømme og ønsker til deres kommende nye hjem. Du vil modtage råskitser og måltegninger fra vores indretningskonsulenter, som har aftalt med bygherre hvordan deres fremtidige hjem skal se ud.

Det er din opgave, med brug af vores tegneprogram at lave flotte billeder samt måltegninger af inventaret, samt at sikre at alle mål passer på diverse hustegninger, så ordren leveres sikkert og præcist.

Du er

For at få succes i jobbet skal du gøre en dyd ud af, at levere et flot, brugbart, ensartet ma­teriale hver gang til vores konsulenter. Det er ikke et krav, at du har erfaring inden for faget, hvorved du gerne må være nyuddannet. Derudover skal du kunne beherske dansk både i tale og på skrift.

HTH giver dig nemlig en grundig oplæ­ring i produkterne og i køkkenkøbets faser – og vi prioriterer også din personlige udvikling. Du vil hertil deltage på relevante kurser, så du er klædt bedst muligt på med viden om HTH.

Arbejdspladsen

Din næste arbejdsplads bliver i vores tegnegruppe i Glostrup. Her indgår du i et team med et godt sammen­hold, og hvor lysten til at gøre lidt mere for vores kunder hver dag driver os.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV via ”Søg her” til højre for annoncen hurtigst muligt, da vi inviterer til samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på oplysningerne angivet til højre for annoncen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

HTH Køkkener er en del af Nobia Denmark, som indgår i den svenske børsnoterede koncern Nobia AB. HTH er i dag repræsenteret i 4 lande gennem ca. 120 inspirerende butikker. HTHs tre fabrikker har en årlig produktion på ca. 75.000 køkkener. Det gør HTH til én af Nordeuropas største og førende køkkenproducenter.