Tenor søges til Søllerød Kirke

En stilling som tenor er ledig ved Søllerød Kirke til besættelse fra d. 1. december 2026.
Søllerød Kirke er en stemningsfuld middelalderkirke, smukt beliggende i Rudersdal Provsti i nærheden af Holte centrum.
Søllerød Sogns Kantori består af fire sangere (SATB) og udgør en bærende rolle i sognets musikliv, hvor klassisk musik
prioriteres højt.
Der synges som regel 1-2 satser ved højmesserne, og koncerter og musikgudstjenester foregår ofte i samarbejde med eksterne
musikere. Kantoriet ledes af organist og korleder Martin Norddahl samt Svetlana Kuznetsova.
Derudover medvirker kantoriet ved 2 større koncertprojekter om året, foruden særlige musikgudstjenester ved f.eks. jul, påske
og pinse.

Arbejdsopgaver & Lønvilkår

• Fast månedsløn: 5.706,31 kr. Månedslønnen omfatter medvirken ved højmesser og gudstjenester på søn- og helligdage.
• Ekstra indtjening: Der er gode muligheder for ekstra indtjening ved særskilte tjenester. Disse honoreres med 450 kr. pr.
tjeneste.
• Ferie og frisøndage: Der er 5 ugers betalt ferie om året. Dertil 2-3 ekstra frisøndage om året, når kirkens folke- og pigekor
medvirker ved højmessen.
• Vilkår: Der betales løn under sygdom.
• iPad: Der stilles en iPad til rådighed i forbindelse med stillingen.

Kvalifikationer & Profil
Vi søger en tenor på konservatorielignende niveau med:
• Klassisk korerfaring og gode evner for bladsang.
• Evne til stemmemæssigt at indgå i et ensemble på 4 sangere i et relativt intimt kirkerum.
• Lyst til at indgå i et godt arbejdsklima mellem ansatte og menighedsråd.
ANSØGNING OG KONTAKT
• Ansøgningsfrist: D. 21. oktober kl. 12.00. Foresyngning finder sted efter aftale.
• Ansøgning sendes til: organist.sollerod@gmail.com
• Yderligere information: Kontakt Martin Norddahl på tlf. 6166 7487 / organist.sollerod@gmail.com