UI/UX Art Director
Vores nuværende art director har brug for en skarp sparringspartner.
Er du god til at omsætte din viden og kompetencer indenfor UI/UX design til konkrete løsninger? Så læs videre. Det er måske dig, vi mangler hos MCB i Holstebro. Vi har nemlig travlt med at skabe online succes for en masse spændende kunder, og vores nuværende art director har brug for en skarp sparringspartner.
Du har formentlig en grafisk/teknisk/marketing funderet baggrund, men har interesse og erfaring for UI/UX design. Du bruger din dybdegående viden til at forbedre kundens forretning, og du er ikke bange for at udfordre kunden.
I den her stilling får du stor frihed, men du har altid gode sparringspartnere tæt på. Vores marketingteam består af 11 knivskarpe kolleger, som altid er klar til at hjælpe.
Hos os er det vigtigt, at vi er dygtige i fællesskab og spiller hinanden gode. Vi går op i vores kunders virksomhed og tager ansvar. Vi får derfor ofte skudt i skoene, at vi er ‘lidt jyske i det’, men det tager vi som et kompliment, da vi holder, hvad vi lover og har fødderne solidt plantet i den jyske muld.
Vi er placeret tæt på ringvejen med gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.
Hos MCB er vi meget fleksible jf. hjemmearbejde og arbejdstid.
Konkrete opgaver:
- Analyse af målgruppe og brugerrejse
- Sparring og rådgivning til kunder
- Analyse af website/webshops ud fra data, UX/UI teorier og best practice
- Dataanalyse (Google Analytics + heatmaps)
- Definition af splittest og tolkning heraf
- Opsætning af wireframes
- Dialog med teknisk team omkring mulige løsninger
- Struktur og definition af brugerrejse
- Opsætning af grafik / grafisk arbejde (forudsat du har baggrunden for det)
Vi forestiller os du:
- Du kommer formentlig fra en lignende stilling som art director eller UX designer
- Du er vant til analyser af målgrupper, brugerrejse, websites/webshops
- Du kender til og interesserer dig for trends og grundprincipper inden for UX
- Du er god til at sætte dig ind i kunders behov og omsætte deres ønsker til design, der både visuelt fungerer samt konverterer
- Du er en holdspiller, som også trives med selvstændige opgaver
- Du vil fortsat gerne udvikle dine evner og dygtiggøre dig indenfor dit felt
- Du trives i en virksomhed med en uformel omgangstone og masser af frihed under ansvar
Til gengæld får du:
Èn rigtig god arbejdsplads, hvor du hurtigt vil fornemme, at du ikke bare er én i mængden. Rammerne hos os er fleksible, og vi forstår, at ingen mennesker er ens og arbejder forskelligt. Derfor har vi stor fleksibilitet i forhold til at lave en god ‘work-life balance’. Og vi ved, at glade medarbejdere er det vigtigste.
Af konkrete goder kan nævnes:
- Arbejdscomputer + telefon
- Sundhedsordning
- Frokostordning
- Årlige udlandsture
- Masser af sjove, sociale arrangementer såsom; Tour de chambre, ølsmagning, juleklip m. familie, sommerfest, escape room, trav osv.
- Masser af fleksibilitet i forhold til dine arbejdsopgaver
- Gode muligheder for videre uddannelse/certificeringer
- Kolleger, som kan lide at have det sjovt samtidigt med, at vi er stolte af det, vi laver
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning hurtigst muligt på: ansoegning@mcb.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så tag fat i Lars Friis Hansen via 30 27 13 72 eller Lfh@mcb.dk.
Ansøgningsfrist: 20.6.2021
Arbejdssted: Holstebro (god mulighed for hjemmearbejde). En løsning med 2 arbejdsdage i Holstebro og resten af ugen hjemme kan være en mulighed. Vi er meget fleksible i den henseende.
Løn: Jf. kvalifikationer
Arbejdstid: Fuldtid (Hvis der er et ønske om nedsat tid er vi åbne for det)