UX Designer - SwipBox
Er du grafisk kreativ, og har du samtidig en teknisk interesse, så er du måske vores nye medarbejder. Vi søger netop nu en UX designer, som vil være med til at skabe nye brugervenlige produkter og være en del af en international arbejdsplads, hvor opgaverne er varierende.
SwipBox leverer pakkeboksnetværk til hele verden. Markedet for pakkeudlevering vokser eksplosivt, og der er brug for nye innovative tilbud til vores kunder og deres slutbrugere. Vi er verdensledende på området, og vores kunder er nogle af verdens største selskaber. Vi har base i Sønderborg – derudover har vi datterselskaber i Australien, Pakistan og Polen.
Vi er meget bevidste om, at vi kun kan levere det bedste til vores kunder på grund af én ting: Vores medarbejdere. Gensidig respekt, fleksible arbejdsforhold og frihed under ansvar er derfor stærke værdier og nøgleord i vores kultur. Vi tror på, at det rette team kan flytte bjerge, og derfor skal SwipBox være den bedste arbejdsplads, hvor vi har det sjovt og godt sammen, samtidig med at vi leverer topprofessionelt til vores kunder.
Dit primære fokus i jobbet
Dit primære fokus vil være udvikling og specifikation af brugervenlige mobilapplikationer, administrationsværktøjer og øvrige interfaces, herunder:
- Udarbejdelse af UI- og funktionsspecifikationer, mock-ups og kundespecifik branding
- Optimere brugeroplevelsen i eksisterende og nye produkter
- Omdanne komplicerede tekniske processer til enkle UI-flows
- Opbygning og vedligeholdelse af UI-komponentbiblioteker
- Sikre et stærkt uniformt design og brand på tværs af mange produkter
- Planlægge og udføre brugertest af både mock-ups og endelige produkter
- Du har aktiv del i konceptfasen sammen med produktejere og softwareudviklere
- Du har ansvaret for specifikationsfasen og at sikre, at produkterne er dokumenterede og altid matcher leverancen
- Du bliver del af et UX-team på fire, som samarbejder og sparrer om opgaverne, men har selvstændigt ansvar for egne opgaver
- Du får et tæt samarbejde med vores softwareafdeling, hvor al kommunikation foregår på engelsk
SwipBox er en vækstvirksomhed med en travl hverdag, så det er nødvendigt, at du kan skifte mellem flere opgaver med varierende omfang og prioritet.
Ligeledes, at du er struktureret og kan planlægge dine opgaver, så specifikationer bliver afsluttet og klar til udvikling.
Der er høj grad af fleksibilitet i jobbet, og du vil selv være ansvarlig for at tilrettelægge din arbejdsdag, som vil være varierende.
Ønsker til vores kommende kollega:
- Et godt grafisk øje og mestrer at skabe gode UI-designs
- Fokus på brugervenlighed og brugerinddragelse i produktudvikling
- En god teknisk forståelse
- Interesse for at sikre fejlhåndteringen i produkter
- Gode engelske sprogkundskaber, mundtligt og skriftligt
- Behersker mock-up-værktøjer som Adobe XD eller Figma
- Behersker Adobe Indesign og Illustrator eller lignende programmer
- Erfaring med brug af animationer i interfaces
Det er vigtigt at pointere, at ovenstående ikke er krav, men ønsker til den optimale kandidat. Hvis du mener, at du har kompetencerne til at kunne løse opgaverne, opfordres du til at søge.
Ansøgning og opstart
Er du interesseret i jobbet, så send os en kort motiveret ansøgning samt CV via knappen "Søg jobbet online" nedenfor. Ansøgningsfristen er den 20. februar 2022.
Jobbet vil have sit udgangspunkt på vores hovedkontor i Sønderborg med opstart hurtigst muligt.
Er du interesseret i at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte HR Manager Louise Q. Jespersen på telefon +45 25 37 85 48 eller e-mail louise.quitzau@swipbox.com.
Med SwipBox som din arbejdsplads bliver du en del af en stærk, innovativ aktør på det internationale marked for pakkeboksnetværk. I tæt samarbejde med vores kunder bygger vi store netværk af pakkebokse i strategisk udvalgte lande. Kunderne tæller nogle af verdens største selskaber, og vi opererer p.t. i mere end 40 lande.
Dine kollegaer finder du i hele verden. Udover dine danske kollegaer vil du få kollegaer blandt vores datterselskaber i Australien, Polen og Pakistan. Vores hovedkontor, hvor du vil få din daglige arbejdsgang, finder du i Sønderborg.
Vi er en nytænkende vækstvirksomhed med en stærk kultur, der er domineret af et solidt samarbejde for derigennem at sikre, at kunden får leveret den absolut bedste løsning. Sammenhold og respekt for hinanden er derfor nogle meget vigtige værdier, som du skal kunne se dig selv være en del af.
Det skal være sjovt at tage på arbejde! Vi fokuserer derfor på det sociale sammenhold i hver enkelt afdeling såvel som på tværs af alle afdelinger. Vores Happiness Committee fremtryller derfor jævnligt diverse sociale arrangementer – virtuelt såvel som fysisk.
Hvis du gerne vil vide mere om vores sprudlende virksomhed, spændende kunder samt innovative produkter, kan du besøge os lige her: www.swipbox.com.