UX-Designer til udvikling af Next i Region Midtjylland

Vi har brug for dig, der vil være med til at designe den nyeste version af RM Sterilflow – det kritiske system, der understøtter det sterile flow på regionens hospitaler. Til det har vi brug for en skarp UX-designer, der med blik for brugernes behov kan sikre høj brugervenlighed og kvalitet i løsningen til glæde for klinikere og patienter. Er det dig - så er det her det rigtige job!

RM Sterilflow er Region Midtjyllands eget-udviklede system, der understøtter hele den sterile arbejdsgang af operationsudstyr på tværs af hospitalerne. Nu er det tid til at tage næste skridt med opdateringen af systemet, som vi kalder “Next”.  

Din opgaver bliver at designe løsningen, så den er brugervenlig og imødekommer brugernes behov. Men, du er naturligvis ikke alene! Det hele sker i tæt samarbejde med Sterilflow-teamet i området Automatiseringsteknologi, som består af produktforvaltere, testere, udviklere og en implementeringskonsulent – i alt 11 gode kolleger.  

Du kan se frem til en hverdag, hvor du skal:  

  • Analysere brugerbehov 
  • Understøtte brugerbehov, hvor fokus er at skabe en intuitiv og behagelig oplevelse for vores brugere af Next-systemet  
  • Udvikle og teste designforslag 
  • Udvikle og vedligeholde prototypen 
  • Understøtte implementering af designforslag 

Du skal have erfaring med UX-design og en relevant uddannelse. Derudover håber vi, at du er en positiv, nysgerrig og serviceminded person. Du skal kunne lide at arbejde i et team, hvor samarbejde er nøgleordet, for at sikre en høj kvalitet af softwaren. Du skal synes det er sjovt at arbejde agilt og gerne have kendskab til SCRUM.   

Det er en fordel, hvis du kan svare ja til en eller flere af disse:  

  • Har du gode kommunikations- og samarbejdsevner?  
  • Har du en struktureret og analytisk tilgang til arbejdsopgaverne?  
  • Har du arbejdet med SCRUM eller en anden agil tilgang til udvikling? 
  • Har du erfaring med FIGMA? 

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os

I Automatiseringsteknologi er vi 19 engagerede, tværfaglige kolleger. Omgangstonen er god, det samme er det uformelle arbejdsmiljø og afstanden til loftet, hvor der er plads til et godt grin i en travl hverdag. Området hører til i kontoret for Teknologi og Innovation under Digitalisering og It i Region Midtjylland, hvor vi i alt er omkring 560 kolleger.  

I Digitalisering og It tror vi på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Vi tilstræber, at alle medarbejderne får mulighed for at blive certificeret i ISTQB-foundation, og der er mulighed for at holde sig fagligt opdateret gennem temadage, kurser og konferencer. Vi arbejder målrettet med strategisk kompetenceudvikling, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at videreudvikle dig. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, regionens værdier og vores samarbejdsværdier. 

Kom godt ombord, og glæd dig til et hybridt og fleksibelt arbejdsliv 

Vi ved, at et moderne familieliv kalder på et fleksibelt arbejdsliv. Derfor kan du se frem til en fleksibel hverdag med gode muligheder for hjemmearbejde, når arbejdsopgaverne tillader det.  

Du får fra første dag en mentor, som sørger for du kommer godt gennem det særligt tilrettelagte introduktionsforløb, og mentoren er en, du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Samtidig vil du opleve at være omgivet af kolleger, der altid er villige til at hjælpe, og hvor vi er fælles om at løfte opgaverne. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af Digitalisering og It.  

Er du interesseret?  
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Puk Skovgaard Berg Mikkelsen på telefon 6062 3118 eller mail pukmik@rm.dk. 

Send din ansøgning senest den 8. september.  Vi forventer at holde 1. samtale den 13 september og  går du videre til 2. samtale må du inden da forvente at skulle lave en personprofil.