UX Designer / UX Researcher

Hvis du motiveres af at skabe kundeoplevelser i verdensklasse, og trives i et nyt forretningsområde, hvor der stilles store krav til dine evner inden for såvel research som kommunikationsdesign, så kan du være den kollega vi leder efter lige nu.

Arbejdsområdet:
Nuuday søger to nye UX Designer/UX Researcher til vores ”CX Tools” afdeling i Aarhus - mere specifikt det team som arbejder med vores forholdsvis nye ”Virtuelle Assistent” (VA)

Arbejdet med den VA er en del af Nuudays strategiske udviklingsområde, Conversational AI, og du vil derfor blive en del af et meget vigtigt område, hvor vi skaber fremtidens kundeservice. Da fagområdet fortsat er nyt i DK, kommer du til at stå i frontlinjen af udviklingen, hvilket i sig selv er en utroligt spændende og udfordrende opgave, både fagligt og kulturelt.

Som en del af teamet vil du arbejde tæt sammen med vores Backend Developers, Solution Architect, Quality Assurance og de to eksisterende UX Designers, og få ansvaret for at researche, bygge og lancere dine egne kunderejser, baseret på de af forretningen definerede ønsker.
Selve designet foregår i Google Dialogflow CX, hvorfor det vil være en stor fordel, hvis du kender dette. Hvis ikke vil det blive en del af din indledende uddannelse i teamet.

Faglige kompetencer
Da du er kundens talerør i forbindelse med mange forskellige typer kundehenvendelser, er det en stor fordel hvis du:

  • Har en relevant uddannelse relateret til digitalt/mediedesign, interaktive teknologier eller sociologi/etnografi med fokus på at forstå brugeradfærd
  • Har mindst et års relevant erhvervserfaring
  • Kommunikerer ubesværet på såvel dansk som engelsk (dansk i skrift og tale er afgørende da essensen i jobbet er kommunikation på dansk)
  • Kan fremvise en portefølje af tidligere designarbejder
  • Er drevet af data og indsigter
  • Kan facilitere brugertests og workshops og omsætte indsigter til værdifulde løsninger, der gavner både kunden og forretningen
  • Kan definere og teste ideer og hypoteser med fokus på at løse brugerbehov
  • Benytter Design Thinking, brugercentreret design, voice user interface design (VUI) & AI training
  • Er teknisk interesseret, specielt mhp. det tætte samarbejde med Backend i Google Dialogflow
  • Følger op på produkterne efter release for løbende forbedring af kundeoplevelsen

     

Personlige kompetencer
Du er først og fremmest nysgerrig, struktureret, selvkørende, interesseret i VoiceDesign, og en god formidler såvel mundtligt som skriftligt.
Dertil er det vigtigt, at du har en stærk social profil, og er oprigtigt interesseret i tæt og fortløbende dialog med dine direkte kolleger, både socialt og fagligt.
Vi ved af erfaring, at det vil være en fordel, hvis du er udadvendt, da du både skal være tæt på mange kolleger i forretningen.
Vi har et ønske om nærhed i teamet, hvorfor du i udgangspunktet forventes at møde fysisk ind min. 3 dage om ugen. Der vil dog være plads til fleksibilitet og hjemmearbejde i samråd med leder og team.

Ansøgningsfrist:
Vi afholder samtaler løbende, og forventer at have den rigtige kandidat ved udgangen af marts, til ansættelse snarest muligt

Kontaktperson:
Business Manager Christian Döring Hededam, cdhe@nuuday.dk
Mobilnr.: 21 23 02 44

Arbejdstid og sted
Fuldtidsstilling, typisk i tidsrummet 08.00 – 16.00, mandag til fredag. Arbejdssted er Sletvej 30, 8310 Tranbjerg J.