Visionær og fagligt stærk direktør til MAPS
Visionær og fagligt stærk direktør til MAPS – Museum of Art in Public Spaces
Har du høje ambitioner for kunst i offentlige rum? Er du en visionær og modig leder? Og ønsker du en hverdag, hvor du sætter tydeligt præg på det kunstneriske indhold og samtidig har en udadvendt rolle blandt en bred vifte af interessenter? Så er du måske den nye direktør for Danmarks museum for kunst i offentlige rum.
MAPS – Museum of Art in Public Spaces er dedikeret til at skabe, formidle og debattere kunst i offentlige rum lokalt, nationalt og internationalt. Vi skaber engagerende oplevelser gennem en bred vifte af udstillinger, kunstprojekter, forskning, undervisning og events.
Vi søger nu en direktør, som i et godt samarbejde med bestyrelse og dygtige medarbejdere kan bygge videre på MAPS’ solide fundament og bringe museet ind i fremtiden med både en sikker hånd på driften og et skarpt og modigt blik for nye muligheder.
Som ny direktør får du en væsentlig opgave i at fortsætte og løfte museets positive udvikling, så MAPS i stadig stigende grad står frem som et unikt fagligt fyrtårn inden for kunst i offentlige rum. Det bliver samtidig en del af din rolle at sætte MAPS i spil som en kulturinstitution og samfundsaktør, der bidrager proaktivt i relevante samtaler og dagsordener. Alt sammen med en stærk lokal forankring i Køge og et bredt vingefang både nationalt og internationalt.
Du kommer til at stå i spidsen for en velfunderet kulturinstitution med høj faglighed og dedikation. Og du får et arbejdsliv med en mangfoldighed af engagerede medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere, der fra hver sin position brænder for at skabe et dagsordenssættende og nyskabende videnscenter for kunst i offentlige rum.
Som menneske og leder er du derfor ambitiøs og udviklingsorienteret, så du med respekt for den vigtige daglige drift og medarbejdertrivsel evner at udnytte MAPS’ momentum og at realisere museets mange ambitioner for fremtiden. Du står stærkt i din faglighed og ledelse, og du evner samtidig at være nysgerrig, lyttende og anerkendende i din tilgang til medarbejdere og omverden. Og du har et strategisk mindset, som du evner at bringe i spil både som rådgiver for bestyrelsen og som væsentlig kulturpolitisk aktør i det omgivende samfund.
Du kan læse mere om jobbets indhold og de formelle og ledelsesmæssige ønsker til den kommende direktør i denne job- og personprofil: https://genitor.emply.net/GetFile.aspx?id=3cc90f13-24d4-461a-8cba-895ce2d3c480
Her funder du også mere information om MAPS og om ansættelsesprocessen.
Du søger jobbet via www.genitor.dk eller knappen "Ansøg" ved at uploade din motiverede ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfristen er den 3. marts 2025 kl. 10.00, og ønsket tiltrædelse er den 1. maj 2025.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
