Visual Content Creator til Arp-Hansen Hotel Group
Til vores ambitiøse og dynamiske marketingteam søger vi en dygtig og kreativ Visual Content Creator, der kan bringe vores brand-historie til live gennem fængslende foto- og videomateriale. Du vil spille en central rolle i at forme og formidle vores visuelle identitet på tværs af forskellige platforme og distributionskanaler.
Vi er godt i gang med en spændende kommerciel transformation, som bl.a. indebærer en forstærket brand og kommunikationsindsats. I den forbindelse leder vi nu med lys og lygte efter en kreativ og fagligt dygtig Visual Content Creator til en central og indflydelsesrig stilling med base på vores kontor i Gentofte, men hvor man i høj grad vil have sin gang på vores fantastiske hoteller og hostels.
Virksomhedens overordnede strategi er at eje og drive unikke hoteller og luksus-hostels på de bedste adresser i København og Aarhus, og indtil videre går det ualmindeligt godt med 22% af værelseskapaciteten i København og en samlet portefølje på i alt 14 succesfulde enheder – og vi har appetit på mere!
Dine ansvarsområder
Som vores nye kollega, vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver bl.a. inkludere:
- Visuel storytelling: Skabe inspirerende og engagerende indhold, der fortæller historien om vores hoteller og hostels, inklusiv deres unikke atmosfære, faciliteter og tjenester
- Fotografering og videoproduktion: Organisere og gennemføre fotoshoots og videoproduktioner på vores 14 forskellige hoteller og hostels. Dette inkluderer alt fra planlægning og optagelse til postproduktion
- Kreativitet og innovation: Kontinuerligt levere nye kreative billeder og videoer for at sikre, at vores visuelle indhold er lækkert og up to date
- Digital Asset Management: Udvikle og vedligeholde et effektivt system for opbevaring og organisering af vores digitale assets, herunder fotos, videoer og grafik
- Samarbejde og koordination: Tæt samarbejde med marketingteamet og de enkelte enheder for at sikre, at alt indhold er i tråd med specifikke kampagner og overordnede brandstrategier
- Kvalitetssikring: Sikre høj kvalitet af alt visuelt indhold og overholdelse af brand guidelines
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har:
- Minimum 3 års erfaring inden for fotografering, videoproduktion og digital asset management
- Stærke evner i Adobe Creative Suite, særligt Photoshop, Premiere Pro, After Effects el.l
- Nysgerrig på muligheder inden for AI er absolut en fordel
- Uddannelse inden for fotografering, film, medieproduktion eller lignende
- Evne til at arbejde løsningsorienteret og håndtere flere projekter samtidigt
- Stærke kommunikationsevner og evne til at arbejde på tværs af forskellige teams og afdelinger
Vi forventer meget af dig, men du kan i den grad også forvente dig meget af os
Hos os får du et udfordrende job på en arbejdsplads med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, de allerbedste kolleger og den helt særlige Arp-Hansen Hotel Group kultur. I Arp-Hansen Hotel Group arbejder vi med afsæt i vores værdier ”Hos os er du hjemme, når du viser tillid, nærvær og er ambitiøs”. Du bliver en del af Københavns største hotelkæde, som sætter en ære i at levere kvalitet i alt, hvad vi foretager os.
Du får en konkurrencedygtig lønpakke, der naturligvis inkluderer både pension og sundhedsforsikring. Derudover har vi en personaleforening, attraktive personalegoder, bl.a. eget fitnesscenter og fysioterapeut og en lækker kantineordning. Og ikke mindst, vil du være med til at opbygge en præge den spændende kommercielle transformation, vi er igang med i Arp-Hansen Hotel Group.
Ansøgningsfrist og startdato
Ansøgningsfristen udløber fredag d. 1. marts, men vi opfordrer dig til at søge stillingen i dag, da vi har brug for dig! Kandidater bedes sende en motiveret ansøgning, et detaljeret CV samt en portefølje, der demonstrerer tidligere arbejde og projekter.
Ansøgninger gennemgås løbende, og samtaler afvikles løbende. Skulle vi finde den rigtige kandidat før opslagets udløb, vil opslaget blive fjernet. Startdato er hurtigst muligt men selvfølgelig først, når vi har fundet det perfekte match.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist01-03-2024
KategoriSalg og marketing
Hjemmesidehttp://www.arp-hansen.dk