Visual Storyteller - LINDBERG Graphics

Har du lyst til at udvikle kreative visuelle og grafiske løsninger for en dansk virksomhed med et unikt mindset i den internationale brilleverden?

Vi har mange spændende opgaver i pipelinen, og udvider derfor LINDBERG Graphics – vores interne grafiske bureau. Vi søger en kreativ og teknisk dygtig visual storyteller, som vil være med til at designe og udvikle vores visuelle kommunikation til en bred vifte af platforme.

LINDBERG har revolutioneret design af briller, og udvikling er vores stærkeste kompetence. Vi insisterer på originalitet og topkvalitet i alt, hvad vi gør. Det har resulteret i 112 internationale designpriser, som understreger vores tankegang. Vi gør det exceptionelt eller overhovedet ikke.

Din arbejdsdag
Som Visual Storyteller får du en spændende og udfordrende arbejdsdag, hvor du får rig mulighed for at bruge dine kompetencer og din kreativitet. Du vil være garant for LINDBERGs minimalistiske udtryk, og være med til at præge vores marketingmateriale med levende billeder til LINDBERGs SoMe kanaler, website, skærmshows placeret world-wide, instruktionsvideoer, samt invitationer og nyhedsbreve. Dette er primært i form af videomateriale, 3D grafik og motion graphics.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har minimum 2-3 års relevant erfaring inden for produktion af video, 3D grafik og motion graphics, og derudover at:
- du har flair for at udtrykke et brands DNA gennem levende billeder, og evner at tænke innovativt på tværs af alle platforme inden for digitale medier
- du er selvkørende, idérig, detaljeorienteret og sætter en ære i høj kvalitet
- din personlighed er præget af et godt drive og en naturlig evne til at indgå i samarbejde med andre
- du kan lide at eksperimentere og evner samtidig at følge en opgave til dørs
- du arbejder hjemmevant i Adobes programmer samt DaVinci Resolve, og har en god teknisk indsigt
- du har erfaring med colour grading
- du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale

Du bliver en del af en international organisation, hvor vi arbejder tæt sammen, og hele tiden lærer af hinanden. Du vil indgå i et fantastisk team i LINDBERG Graphics – vores interne bureau, som består af 22 dygtige og ambitiøse kolleger, hvoraf de 9 arbejder fra vores kontor i Shanghai. Vi designer og udvikler al LINDBERGs visuelle kommunikation til en bred vifte af platforme, og håndterer alt indenfor tryk, web, video og 3D grafik. Sammen sørger vi for den røde tråd og den exceptionelle kvalitet i alt hvad vi laver. 

Hos LINDBERG får du desuden mulighed for at blive medlem af vores personaleforening, som søsætter mange sociale arrangementer og initiativer, hvor vi mødes i kulturelle og festlige sammenhænge. Derudover er der også gode aftaler med alt fra teater til fodboldklubber gennem vores sponsorater fra det lokale kulturliv.

Interesseret?
Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så søg stillingen ved at sende en ansøgning, som i udtrykket demonstrerer dansk design, mærket ”Visual Storyteller”, senest den 30. januar. Vi glæder os til at høre fra dig.

Samtaler afholdes løbende.