Wunderland søger PR- og kommunikationsmedarbejder
Vil du være en del af holdet bag Wunderlands publikumsinddragende, immersive vandringsforestilling i naturen; Twisted Forest? Så søger vi lige nu en PR- og kommunikationsmedarbejder, der har lyst til at være en del af udviklingen og gennemførelsen af forestillingen, der er et internationalt samarbejde med professionelle kunstnere fra forskellige kunstarter.
Job med løntilskud.
Vil du være en del af holdet bag Wunderlands publikumsinddragende, immersive vandringsforestilling i naturen; Twisted Forest? Så søger vi lige nu en PR- og kommunikationsmedarbejder, der har lyst til at være en del af udviklingen og gennemførelsen af forestillingen, der er et internationalt samarbejde med professionelle kunstnere fra forskellige kunstarter.
Vil du være en del af et stort kulturprojekt:
Så søger vi lige nu en dygtig PR og kommunikationsmedarbejder, der kan være en del af udviklingen og gennemførelsen af forestillingen Twisted Forest – A Human Imagination Game. Forestillingen udvikles i Røgen Præstegårdsskov nær Hammel, og skal senere opføres på både Samsø, Gotland og Island. (Der vil være mulighed for at køre med i bil fra Aarhus)
Om os:
Wunderland har arbejdet med immersive, stærkt kropsligt deltagerinvolverende og interaktive forestillinger siden 2007. Vi arbejder ofte i partnerskaber som f.eks. MOMU (Moesgaard Museum), ARoS Kunstmuseum, Reykjavik Arts Festival, Bora Bora med fl. og med projekter, der udvikler sig på forskellige lokationer og i forskellige lande over flere år.
Vi søger dig som:
- synes projektet lyder spændende og har lyst til at være en del af holdet.
- har organisatorisk talent og et godt overblik.
- er stærk i skrift, tale og SoMe.
- har mod på at udføre kommunikationsopgaver, herunder både planlægning og udførelse at en bred kommunikations og PR-indsats.
Vi tilbyder dig:
- at blive en del af et dedikeret og velfungerende team med et stort internationalt netværk, som elsker at skabe sammen.
- en arbejdsplads i en smuk skov.
- en fin praksiserfaring med at arbejde på en professionel teaterproduktion.
Praktisk:
Stillingen er en løntilskudsstilling med ansættelse hurtigst muligt. Perioden vil være fra maj – august. Arbejdsstedet vil være på Wunderlands kontor i Aarhus samt i Røgen Præstegårdsskov i produktionsperioden.
Hvordan søger du:
Send en ansøgning – max 1 A4 side – samt CV til kathrine@wunderland.dk hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!