Teknisk medarbejder til scenografi, rekvisitter og afvikling søges til tidsbegrænset stilling på Anemonen

Teknisk assistent søges til scenografi, rekvisitter og forestillingsafvikling.

Bliv en del af Anemonen i København og hjælp med teknisk afvikling, praktiske værkstedsopgaver, rekvisitter og scenografi i et levende teaterhus med scenekunst for børn i centrum.

Teknisk medarbejder til scenografi, rekvisitter og afvikling søges til tidsbegrænset stilling på Anemonen

Vil du være med til at skabe scenekunstoplevelser for børn og familier i hjertet af København?

Anemonen søger en ansvarsfuld, alsidig teknisk medarbejder til sceneteknik, afvikling, lettere rekvisitarbejde og evt. kostumevedligehold. Stillingen spænder bredt mellem praktisk værkstedsarbejde, vedligehold af forestillingernes materialer, teknisk afvikling og håndtering af scenografi, rekvisitter og kostumer. 

Vi leder efter en mødestabil kollega, der trives med fysisk arbejde, har hænderne godt skruet på og har lyst til at være en del af et engageret teaterhus med højt tempo og stærkt fællesskab og garanteret møde med vores kernemålgruppe - børnene. 

Vi forestiller os, at du har blandet teknisk erfaring som tekniker og rekvisitør og har lyst til at indgå i et tæt samarbejdsfællesskab om at skabe, afvikle og drifte scenekunst for børn.

 

Dine opgaver

  • Teknisk afvikling af forestillinger 
  • Op- og nedtagning af scenografi og teknisk udstyr 
  • Transport af kulisser og rekvisitter mellem scene og lager
  • Praktiske værkstedsopgaver i forbindelse med produktioner og genopsætninger 
  • Konstruktion og syning af scenetæpper og andre tekstile løsninger 
  • Klargøring og vedligehold af kostumer og rekvisitter under egenproduktioner
  • Organisering og vedligehold af lager for scenografi, kostumer og rekvisitter 
  • Mulighed for at indgå i teatrets øvrige driftsopgaver
  • Lettere vedligeholdelses- og værkstedsopgaver i huset

 

Vi søger en medarbejder, som:

  • Er mødestabil og kan arbejde i weekender
  • Er i god fysisk form og trives med fysisk arbejde
  • Kan løfte og håndtere tunge genstande på forsvarlig vis
  • Kan arbejde på trapper og i højder samt færdes sikkert på stiger
  • Er praktisk anlagt og løsningsorienteret
  • Har sans for orden, vedligehold og detaljen
  • Er fleksibel og kan bevare overblikket i travle perioder
  • Kan arbejde både selvstændigt og som del af et team
  • Trives i et teaterhus, hvor børn og familier er den primære målgruppe

Særligt om arbejdet

Vi har få, men intensive arbejdsperioder i løbet af året, hvor scenografier og kulisser skal samles, skilles ad og flyttes til og fra vores lager i kælderen under teatret, der tilgås via trappe. Disse perioder varer typisk 2–5 dage ad gangen afhængigt af produktionen. Datoerne kendes som regel op til et år i forvejen og planlægges derfor i god tid.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring som scenetekniker, afvikler og evt. rekvisitør
  • Har erfaring fra teater-, kultur- eller eventbranchen
  • Har kendskab til QLab og/eller MA Lighting
  • Har erfaring med rekvisitbyg, håndtering af kostumer og mindre sy-opgaver
  • Har kørekort

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med scenekunst for børn som kerneopgave
  • Et engageret og uformelt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at arbejde bredt med både teknik, afvikling, produktion og vedligehold
  • Stor variation i arbejdsopgaverne
  • Mulighed for at kombinere stillingen med et evt. andet job eller et freelanceliv

 

Ansættelse

Tidsbegrænset stilling i første omgang fra omkring 1. september 2026 til 1. juni 2027.

Stillingen er på gennemsnitligt 15 timer om ugen, men arbejdstiden varierer i forhold til Anemonens repertoire og kalender. Det er et krav at du kan tage weekendafviklinger cirka hver anden weekend i spilleperioderne – til eksempel ca. 5-6 weekender før jul.

Ansættelse sker ifølge overenskomst med Dansk Scenekunst og TL

 

Arbejdssted

Anemonen, København.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til post@anemonen.dk senest 4. august 2026.

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at besætte stillingen før ansøgningsfristens udløb. 

Spørgsmål kan stilles til Sidsel Ramdal sidsel@anemonen.dk eller scenemester Christoffer D. Pihl på christoffer@anemonen.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Anemonerne