Violinist søges til Ensemble Storstrøm

Der afholdes prøvespil for et antal indkaldte ansøgere:

Torsdag d. 19. november og fredag d. 20. november 2026

Tilmeldingsfrist: 1. oktober via link

Ensemble Storstrøm er et af landets førende kammerensembler. Ensemblet er hjemmehørende i det moderne Kunst- og Musikhus KUMUS på Fuglsang og er et af fem nationale basisensembler, der sikrer et levende og aktivt musikmiljø med musikoplevelser af højeste kvalitet i landsdelen og som en markant institution i det danske musikliv.

Ensemblet søger en alsidig, fleksibel og udadvendt violinist, der brænder for kammermusikken, og som har pondus til at udfylde en central plads i ensemblets instrumentsammensætning.

Prøvespillet afvikles i én runde med følgende repertoire:

Prøvespillet afvikles i én runde med følgende repertoire:

Sonate med klaver: (Samme sonatesats spilles som også indspilles på video og indsendes med ansøgningen.)

  • Johannes Brahms: Violinsonate nr. 3 i d-mol op. 108, 1. sats, Allegro

eller

  • Robert Schumann: Violinsonate nr. 1 i a-mol opus 105, 1. sats, Mit leidenschaftlichem Ausdruck

eller

  • César Franck: Violinsonate i A-dur FVW 8, 4. sats, Allegretto poco mosso

 

Kammermusik (spilles med medlemmer af ensemblet):

  • Beethoven Strygetrio i G-dur opus 9 nr. 1, 1. sats
  • Benjamin de Murashkin: “Episodes in Chiaroscuro” for fløjte, harpe og strygetrio, 1. sats

 

Kammermusik (spilles med hele ensemblet):

  • Andrea Tarrodi: Violinkoncert, “The four Seasons”, 3. Sats “Spring”
  • Secunda vista: Noder tilsendes 7 dage før prøvespillet.

 

Samtale

  • Efter den musikalske prøve vil der være en samtale med ansøgeren med deltagelse af alle ensemblets musikere.

 

Efter indsendelse af ansøgning tilsendes ansøgeren link til download af nodemateriale til kammermusikværkerne.

 

Ansøgerne afholder selv rejse- og opholdsudgifter.

 

Ansøgere, som bliver inviteret til at deltage i prøvespillet, vil blive opkrævet et depositum på DKK 1.000, der vil blive tilbagebetalt ved fremmøde til prøvespillet.

 

Der er ét års prøvetid i stillingen. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Løn og pension følger gældende kommunale lønsatser inkl 1. solotillæg og kvalifikationstillæg.

Ansøgere, der ikke er EU-borgere, bedes holde sig orienteret om de gældende regler og bestemmelser vedrørende arbejdstilladelser i Danmark.

Lønnen fastsættes efter anciennitet og er årligt på mellem 477.825 – 599,941 kr. + pension.