Stillingsopslag Kommunikations- og programansvarlig til Spillestedet Harders På det nyudpegede regionale spillested Harders i Svendborg søger vi en erfaren og kreativ kommunikations- og programansvarlig til at varetage udvikling, formidling og produktion af vores mangfoldige koncertprogram og kulturbegivenheder. Med særligt fokus på både strategisk kommunikation og nysgerrig programlægning vil du spille en afgørende rolle i vores arbejde med at skabe meningsfulde musikalske oplevelser for publikum på tværs af hele regionen. Vi forestiller os, at du er en dynamisk brobygger mellem stillingens to kerneområder med blik for det formidlingsmæssige, det kunstneriske og det salgsmæssige potentiale i musikken. Og så brænder du for at skabe opmærksomhed om – og relationer til – et spillested, der har ambitioner om at sætte den sydfynske musikscene på det nationale landkort. Arbejdsopgaver Som kommunikations- og programansvarlig på Harders vil du have en alsidig stilling med ansvar for både kommunikation og booking, som del af et arbejdsfællesskab med både timeansatte kollegaer der fx arbejder med grafik og nyhedsbrev og vores frivillige bookinggruppe, som varetager dele af det årlige program. Her er dine primære arbejdsområder: Kommunikation og markedsføring ● Udvikle og eksekvere Harders kommunikationsstrategi på tværs af platforme ● Producere engagerende indhold om musik, kunstnere og koncerter ● Publikumsudvikling med fokus på at nå nye målgrupper ● Ansvar for salg og anvendelse af data. ● Håndtere sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve ● Koordinere med grafiker om visuelle elementer og tryksager Program og booking ● Udvikle og planlægge Harders årlige program ● Kontakt og forhandling med kunstnere, agenter og managements ● Samarbejde med frivillig bookinggruppe, genrefællesskaber og regionale partnere ● Budgettering og økonomistyring af koncertaktiviteter Tværgående opgaver ● Sikre sammenhæng mellem program og kommunikation ● Koordinere med frivillige, teknikere og øvrige medarbejdere ● Dokumentere aktiviteter til afrapportering som regionalt spillested ● Deltage i udvalgte koncerter og arrangementer (aften/weekend) ● Bidrage til fondssøgning for større projekter Du vil typisk arbejde i et årshjul med ● Sæsonplanlægning for sommer- og efterårprogram ● Løbende kontakt med kunstnere og kommunikation om arrangementer ● Spidsbelastningsperioder omkring lancering af nye sæsoner ● Deltagelse i udvalgte koncerter, herunder spydspidsbegivenheder Din baggrund og kompetencer Vi leder efter en person, der kan balancere kreativ programudvikling med strategisk kommunikationstænkning og har sans for både det kunstneriske indhold og formidlingen til forskellige målgrupper. Du har erfaring med ● At skabe engagerende kommunikation og markedsføring på tværs af forskellige platforme med afsæt i data og målgruppeforståelse ● At planlægge og koordinere kulturelle projekter eller events, gerne med erfaring fra kulturinstitutioner, festivaler eller spillesteder ● At samarbejde med forskellige aktører, fra frivillige til professionelle Det er en fordel, hvis du også har ● Erfaring med SoMe-strategi og digital markedsføring ● Praktisk erfaring med booking eller arrangementsafvikling ● Kendskab til musikbranchen og dens aktører ● Et netværk inden for kultur- eller musikbranchen Som person er du ● Initiativrig, selvstændig og god til at få ting til at ske ● Struktureret med evne til at bevare overblikket i en travl hverdag ● Kreativ og nysgerrig med interesse for musik og kulturlivet ● Udadvendt og dygtig til at skabe og vedligeholde relationer Vigtigst af alt Vi søger ikke nødvendigvis en person, der kan det hele på forhånd. Vi leder efter en engageret kollega med de rette grundkompetencer og den rette indstilling, som har lyst til at vokse med opgaven og være med til at forme stillingen i samarbejde med resten af holdet på Harders. Ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt tidsbegrænset til 31.12.2028 med mulighed for forlængelse. Aften- og weekendarbejde må påregnes i forbindelse med koncerter og arrangementer. Omfang: 37 timer ugentligt til og med 31.12.2028 mulighed for forlængelse. Løn: Harders er ikke lønførende. Lønrammen for 37 timers stillingen er 360.000/året. Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø, stor indflydelse på opgaveløsningen, fleksibilitet i hverdagen og mulighed for at være med til at forme et spillested i positiv udvikling. Arbejdssted er primært Spillestedet Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg, men med aktiviteter i hele den sydfynske region. Ansøgning Ansøgningsfrist: søndag den 15. juni 2025 Send til: job@harders.nu med emnet "Kommunikation og programansvarlig” Samtaler: Samtaler d. 23. juni anden samtale d. 26. juni 2025 Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Jeppe Skjold: Tlf. 62 21 30 90 eller e-mail jeppe@harders.nu Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge stillingen. Læs mere om Harders her: www.harders.nu https://harders.nu/regionaltspillested/ https://harders.nu/det-nye-ribers-gaard/