2. organist til Ansgars Kirke Odense
Stillingen som 2. organist ved Ansgars Kirke i Odense er ledig til besættelse pr. 1. maj 2022. Stillingen er på halv tid – 19 timer pr. uge i gennemsnit.
Odense
2. organisten skal medvirke ved et nærmere bestemt antal gudstjenester og kirkelige handlinger i Ansgars Kirke og sognegård, på sognets plejehjem, i Odense Sygehuskapel samt lede kirkens store amatørkor på ca. 35 medlemmer.
Ansgars Kirke er en stor bykirke med et højt aktivitetsniveau og et omfattende koncertprogram.
2. organisten vil få et tæt samarbejde med kirkens hovedorganist og kirkens to præster.
Vi tilbyder:
- et dejligt kirkerum med god akustik
- et Marcussen & Søn-orgel med 31 stemmer
- et hybrakustisk orgel med 152 stemmer
- et flygel
- et professionelt kantori på 8 medlemmer, som hovedsageligt ledes af hovedorganisten. 2. organisten skal dog kunne lede kantoriet ved egne tjenester
- et amatørkor på ca. 35 medlemmer, som 2. organisten har ansvaret for at lede og udvikle
- et godt medarbejderteam og et godt arbejdsklima
- en trofast menighed, som holder meget af musik
Vi forventer:
- at du er dygtig til at spille på orgel
- at du har erfaring med og interesse for korledelse
- at du er villig til at uddanne dig, hvis ikke du har en organisteksamen i forvejen
- at du er god til at samarbejde – også tværfagligt
- at du vil tage aktivt del i kirkens daglige liv
Løn – og ansættelsesvilkår:
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 317.853 kr. - 387.311 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillæg udgør årligt mellem 40.896 kr. - 63.517 kr. (nutidskroner) Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse, (KMOK – tidligere PO-organister) aftales med Organistforeningen i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 (1. og 2. år) udgør 306.709 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 (fra 3. år) udgør 322.247 kr. årligt (nutidskroner).
Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (½)
Pension efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Tina Christiansen, tlf. 29 47 04 95, mail tina.christiansen@yahoo.dk eller menighedsrådsformand Vivian Haenschke, tlf. 31 56 19 92 (bedst efter kl. 18), mail vivian.haenschke@gmail.com.
Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til: 7775fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfristen er fredag d. 4. marts 2022 kl. 12.
Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes afholdt i uge 11.
Du kan læse meget mere om Ansgars Kirke på www.ansgarskirke.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
