Er du vores nye deltidskirketjener?

Vi mangler en deltidskirketjener til vores kirketjenerteam.
Een, som gerne vil være med til at skabe endnu mere kirke- og kulturliv her i vores lille åndehul på Frederikssundsvej.

Vi søger en deltidskirketjener i Kapernaumskirken pr. 1. februar 2026. Stillingen er på 12 timer om ugen. 

Kapernaumskirken er et åndehul i Nordvest med 130 år på bagen. Vi er en lille kirke med stor rummelighed, hvor man kan tage del i både åndelige, kreative og musikalske fællesskaber. Bag kirkens indhold står en lille og engageret gruppe medarbejdere, som vi håber, at du vil være en del af. 

Som deltidskirketjener vil du få en vigtig rolle i kirkens daglige liv og aktiviteter. Dine opgaver vil b.la. omfatte: klargøring og værtskab til gudstjenester og andre kirkelige handlinger, praktisk hjælp især i forbindelse med aftenarrangementer og rengøring. 

Arbejdsdagene vil som udgangspunkt være to weekender om måneden, tirsdag- og torsdag aften samt  andre hverdage som det passer med timetallet.

Ansættelse sker ved vores præst Stine, samt vores to faste kirketjenere Eske og Kit på Frederikssundsvej 45, 2400 København NV, som du også kan skrive til for at høre nærmere om stillingen på 7062-kirketjenermail@km.dk

Vi ønsker os, at du er: 

  • Ansvarsbevidst, omstillingsparat, selvkørende og imødekommende – både i forhold til besøgende i kirken, menighedsrådsmedlemmer og kollegaer, som du får et tæt samarbejde med.
  • Praktisk anlagt.
  • Indstillet på skiftende arbejdstider, weekend- og aftenarbejde og arbejde på helligdage.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Du sender din ansøgning til 7062fortrolig@sogn.dk senest den 5. januar kl. 12. Samtaler vi foregå i uge 4.

Lønforhold:

Kapernaums sogn er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Det er en betingelse, at du har den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere eller at den gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start. Uddannelsen betales af din arbejdsgiver og er med løn.

Intervalløn aftales indenfor intervallet 318.527 kr. – 401.109 kr. (nutidskroner).

Stillingen er forbundet med en rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget for en fuldtidsstilling udgør 32.602 kr. om året (nutidskroner). Dertil er der et OK tillæg på 1.374 kr. (nutidskroner) om året.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske klassificering af stillingen.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.