Professionelle musikere søges til opstart af nyt band med internationalt / dansk potentiale

Vi søger- Guitarist, Bassist, Cellist, Synth/Key. A Nordic World- et tværestetisk univers der forbinder mytologi pop og opera søger musikere til dannelse af band.

Hvad har Holger Danske, nordlys, opera, pop, rock og 3D lys kunst til fælles? 

Alle de nævnte elementer er gennemgående i et helt nyt eksperimenterende univers, hvor komponisten og sopranen Helene Hørlyck og lysdesigner Lars Egegaard Sørensen, i samarbejde skaber en uropførelse af et nyt nordisk koncept med internationalt potentiale.

Med deres mangeårige expertise indenfor deres kunstarter vil Helene og Lars bevæge sig imellem den kommercielle og klassiske genre. De kredser kunstnerisk om den særlige nordiske lyd og stemning, som opstår via musikken, scenekunsten og specielle effekter på højeste niveau. 

Som en af de få artister mestrer Helene den fascinerende crossover genre, som bygger bro mellem pop, rock og opera. 

Hendes sangskrivning og vokale talent er betagende; særligt hendes stemme bevæger sig ubesværet imellem pop og opera.

Repertoiret tager udgangspunkt i spændende kompositioner, Helene selv har skrevet eller skrevet sammen med John Tonks (massive attack/ Alfie Boe) og Jonathon Harrison. Nyskabende sange med storslået filmiske undertoner, rock elementer, intimitet og nærvær.

Dette samt numre fra Helene´s første plade Achillea And The Nine Worlds hun skrev sammen med Jens Gad fra Enigma.

 

Det er hensigten, at koncertens nordisk koncept og fremtoning skal være med til at skabe et større nysgerrighed for Norden via musikformidling. Koncertens afvikling i 2025 er altafgørende for at visualisere konceptet for samarbejdspartnere fra hele verden. Den er fundamentet for at få A Nordic World  udført på nationale samt internationale scener, festivaler samt med henblik på efterfølgende turne i 2025/2026/27.

 

Er du enten  bassist/ Guitarist/ Cellist / Synth-keys musiker - ildsjæl- professionel- og kan du lide at fordybe dig i fin detaljen så glæder vi os til at høre fra dig!