Aalborg Kulturskole søger trompetist til undervisning på Mellervang Big Band & OrkesterMester
Har du lyst til mere samarbejde med blæserkolleger?
9000 Aalborg
Vil du være med til at præge udviklingen af skoleorkestre både lokalt og nationalt?
Kunne du få noget ud af at have fri om eftermiddagen?
Så er du måske vores nye kollega i lærergruppen på Danmarks største musikskole!
Aalborg Kulturskole søger pr. 1. marts 2022 (eller hurtigst muligt derefter) en underviser i trompet på 2 skoleprojekter – samt tovholderfunktion på OrkesterMester.
Stillingen er som udgangspunkt på 40 % pr. 01.03.22. For den rette ansøger vil der dog være mulighed for at imødekomme ønsker for et større samlet timetal til det kommende skoleår.
Undervisningen er i dette skoleår skemalagt tirsdag og torsdag formiddage indtil ca. kl. 13.30.
I skolesamarbejderne indgår du i et team med en eller flere blæserkolleger, som arbejder tæt sammen med skolens musiklærere om undervisningen.
Som tovholder er du den primære kontaktperson på projektet, kontaktperson til OrkesterMester-organisationen og sparringspartner for nærmeste leder i Kulturskolen. Der kan desuden være praktiske opgaver i forbindelse med at organisere koncerter eller arrangementer. Se også www.mellervangbigband.dk og www.Orkestermester.dk
Vi har følgende forventninger til dine formelle og personlige kompetencer samt erfaringsbaggrund:
- En videregående musikfaglig uddannelse fra musikkonservatorium, universitet eller tilsvarende.
- Undervisningserfaring fra et lignende område, dvs. musikundervisning af børn.
- Nysgerrighed, lyst og interesse for at videreudvikle pædagogiske og didaktiske færdigheder og området generelt i samarbejde med kolleger og ledelse.
- Vi søger primært en lærer med trompet som hovedfag, men stillingen kan evt. også søges af messingblæser med andet hovedfag – men med undervisningskompetencer i trompet/cornet.
Aalborg Kulturskole og MGK Nord er Danmarks største Kulturskole med over 5.000 elever – heraf alene ca. 4.200 musikelever.
Undervisningen foregår dels decentralt på godt 50 skoler i Aalborg Kommune og dels centralt i egne lokaler i Nordkraft. Kulturskolens administration og ledelse er placeret i Nordkraft, hvor bl.a. også Kulturskolens talentklasseforløb og MGK Nord er blandt aktiviteterne. Vi samarbejder med mange andre aktører, skoler og kulturinstitutioner både lokalt, regionalt og nationalt – herunder bl.a. de mange institutioner i og omkring Nordkraft og Musikkens Hus.
Kulturskolens organisation er bygget op med 10 faggrupper, hvor du samarbejder dels med ledelse og dine fagkolleger.
Du kan læse mere om kulturskolen på www.aalborgkulturskole.dk og www.talentaalborg.dk eller om vores mange aktiviteter på Kulturskolens facebooksider.
https://www.facebook.com/AalborgKulturskole/
Løn og vilkår iht. gældende overenskomst mellem KL og FMM.
Aalborg Kulturskole giver mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Eva Østergaard 2520 4269.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
