Adjunkt/lektor med musikfaglig baggrund

Vi søger pr. 1. april 2021 en adjunkt/lektor til et barselsvikariat i minimum 9 måneder og evt. med mulighed for forlængelse.

Du har en musikfaglig uddannelse på master – eller kandidatniveau. Du skal undervise alle vore studerende på grundfagligheden i musik, desuden vil der være undervisning i musik på specialiseringerne dagtilbud og skole-fritid.

 

Derfor skal du have erfaring i arbejdet med at undervise og vejlede i:

  • Musisk-æstetisk læreprocesser og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil.
  • Musiske og æstetiske udtryksformer, gerne med pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle perspektiver for øje.
  • Aalment pædagogisk arbejde.
  • Pædagogiske teorier og læringsteorier.

Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Leg og dannelse.
  • Teknologiforståelse som integreret del af undervisningen og det pædagogiske arbejde.
  • Menneskers udvikling, herunder også udviklingspsykologi.

Vi lægger vægt på, at du kan tilrettelægge spændende undervisning og studieaktiviteter på et højt fagligt niveau, og kan skabe motivation og engagement hos de studerende. Det er en fordel hvis du har erfaring med at udvikle, gennemføre og formidle uddannelsesrelevante udviklingsprojekter af høj kvalitet.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne med professionsfaglig erfaring. Det er et krav, at du har erfaring med undervisning og planlægning af undervisning, også gerne på engelsk. Du skal have kendskab til pædagogisk praksis og pædagoguddannelsens målgrupper.

Du er teoretisk bredt funderet og opdateret på ny viden inden for både dit fagområdet og det pædagogiske område generelt. Du er god til både mundtligt og skriftligt at formidle til såvel studerende som samarbejdspartnere.

Om stillingen
Som adjunkt/lektor på Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg medvirker du til at skabe et godt studie‐ og arbejdsmiljø for ca. 1400 studerende og 50 uddannelsesfaglige medarbejdere fordelt på Campus Odense og Campus Svendborg.

Du vil få ansvaret for undervisning af de studerende, primært på uddannelsens første semester, samt på valgmoduler inden for musik på hhv 5. og 6. semester. Du vil indgå i projektarbejde lige-som du bliver en aktiv medspiller i forhold til udvikling af dette område på pædagoguddannelsen.

Ansættelse
Den gennemsnilige arbejdstid er 37 timer pr uge med start den 1. april 2021 eller hurtigst muligt derefter. Vikariatet varighed er minimum 9 måneder.

Dine primære ansættelsessteder vil være i Odense og Svendborg, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre lokationer i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Du vil referere til uddannelseslederen på Pædagoguddannelsen i Svendborg.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervs-akademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Er du lektorbedømt i henhold til Professionshøjskolernes stillingsstruktur, sker ansættelsen som lektor.

Flere oplysninger
Såfremt du har spørgsmål eller behov for uddybende information om stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder på Pædagoguddannelsen i Svendborg Lisbeth Runge Larsen på telefon 28 19 28 23.

Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. februar 2021.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning sammen med CV, relevante eksamensbeviser samt publikationsliste
elektronisk via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 18. februar 2021.

Om organisationen

 

 

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har omkring 11.000 fuldtidsstuderende og 1.000 medarbejdere. Vi udbyder 41 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt en lang række efteruddannelser på akademi- og diplomniveau. Vi er en statslig selvejende institution med adresser i Odense, Vejle, Svendborg og Jelling.

 

 

Ansøgningsfrist:

18. februar 2021

Ansættelse:

1. april 2021