Administrator / Produktionskoordinator

Teater Katapult søger en selvstændig, energisk, struktureret og gerne brancheerfaren administrator og produktionskoordinator, der skal stå for den daglige drift af teatret i samarbejde med teaterchefen. Vi ønsker os en god kollega med flere kompetencer – du brænder for at arbejde i teaterbranchen og for at optimere de daglige arbejdsgange/systemer. Du har erfaring med økonomi/regnskab og kan se potentialer forretningsmæssigt fremadrettet ift. publikum, projekter, samarbejdspartnere m.m.

Administrator/Projektkoordinator

32-37 timer/uge

Teater Katapult søger en selvstændig, energisk, struktureret og gerne brancheerfaren administrator og produktionskoordinator, der skal stå for den daglige drift af teatret i samarbejde med teaterchefen. Administratoren er en meget væsentlig brik i vores lille team på Katapult på Godsbanen i Aarhus, som også tæller scenekunstnere, billetpersonale, frivillige m.m.

Om jobbet

Vi ønsker os en god kollega med flere kompetencer – du brænder for at arbejde i teaterbranchen og for at optimere de daglige arbejdsgange/systemer. Du har erfaring med økonomi/regnskab og kan se potentialer forretningsmæssigt fremadrettet ift. publikum, projekter, samarbejdspartnere m.m.

Du vil få ansvar for…

  • Regnskab (E-conomic), budget, løn og IT
  • Personale-, projekt- og turneplanlægning
  • Billetsystem (Billetten)
  • Koordinering, opgavestyring og administration af tilskud
  • Indkøb mv.

I samarbejde med teatrets chef skal du varetage…

  • Budgetlægning/-opfølgning og økonomistyring
  • Sæsonplanlægning
  • Sparring ifm. ansøgninger, erhvervsnetværk mv.
  • Administrativ produktionsledelse, kontrakter mv.

Det er en fordel, hvis du…

  • har god erfaring med økonomi og administration
  • har logisk sans og indsigt i projektstyring
  • har et godt kendskab til E-conomic og MS-produkter
  • er engageret, fleksibel, god til at kommunikere og er i besiddelse af gode samarbejdsevner
  • har erfaring fra scenekunstbranchen
  • sætter kundeservice højt, er initiativrig, udadvendt og godt kommunikerende
  • kan lede dig selv, planlægge, stærk til at prioritere i mange opgaver

Om Teater Katapult…

Teater Katapult er et mindre teater med stor udviklingstrang. Teatret har fast scene placeret på kultur-produktionscentret Godsbanen i Aarhus C. Teatret producerer og co-producerer p.t. 2 forestillinger pr. sæson og præsenterer en lang række danske og internationale gæstespil og mange andre arrangementer på scenen i løbet af en sæson. Katapult arbejder også sammen med andre brancher om auditive lærings-, formidlings-/oplevelsesprodukter, og teatret spiller en stor rolle i udviklingen af talenter og ny dansk dramatik i Katapult Akademiet. Du bliver en del af et lille men hektisk team af 5-6 medarbejdere i et uformelt miljø.

Løn og tiltrædelse…

Jobbet aflønnes med markedsløn. Tiltrædelse senest fra den 15. januar 2023 - og gerne før.

Du vil få mulighed for sparring/overlevering i januar med vores nuværende administrator.

Ansøgning samt CV med referencer sendes til: job@katapult.dk – skriv ”Administrator” i emnefeltet.

Deadline og yderligere info…

Torsdag den 29. december kl. 12.00. Timer pr. uge: 32-37. Ansøgninger læses løbende frem mod deadline, og der vil blive afviklet samtaler i uge 1.

Spørgsmål om stillingen stiles til teaterchef, Torben Dahl på torben@katapult.dk eller på tlf. 3166 2699.

Yderligere info om teatret: www.katapult.dk