Alsidig slagtøjslærer søges til Københavns Musikskole
Københavns Musikskole udvider igen kapaciteten og fra sæsonen 2026/27 søges nu en slagtøjslærer som kan varetage undervisning i såvel trommesæt som pauker, marimba og øvrigt orkesterslagtøj.
Som vores nye slagtøjslærer bliver du en del af en slagtøjsafdeling med en lang og stærk tradition, som har stort fokus på samarbejde og udvikling. Fællesskabet er stærkt, og spilleglæden stor!
I ansættelsen – som får et ugentligt timetal på ca 8/37 - indgår både soloundervisning, holdundervisning, sammenspil og en karrusel, samt forberedelse, div. møder og workshops/koncerter.
Undervisningen foregår tirsdag eftermiddag/tidlig aften på Øster Farimagsgades skole.
Der er i Københavns Musikskole et stærkt fokus på opbyggelsen af solide teams på den enkelte skole vi underviser på. Du vil derfor få muligheden for at træde ind i et tæt kollegaskab, og derigennem kunne præge både din egen og dine kollegaers arbejdshverdag.
Vi har følgende forventninger til dine kompetencer og erfaring:
- En videregående musikfaglig uddannelse, helst fra musikkonservatorium, eller anden uddannelsesinstitution på tilsvarende niveau
- Undervisningserfaring fra musikskole eller lignende
- Lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde med skolens ledelse, lærere og øvrigt personale
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Vi ønsker stillingen besat den 1.september 2026, eller før hvis muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikskolens souschef Kristina Husum på 2113 4417.
Se også www.musikskolen.kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 12. august 2026.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien