Barselsvikar i Rytmisk Sang og Børnemusik
Barselsvikar i Rytmisk Sang og Børnemusik søges til Musikskolen i Frederikshavn Kommune.
Musikskolen i Frederikshavn Kommune søger for hele skoleåret 2022/23 en rytmisk sanglærer på deltid.
9900 Frederikshavn
Du skal, i samarbejde med skolens øvrige undervisere, have lyst til at udvikle sangfaget og udforske nye undervisningsmåder. Du skal kunne favne såvel nybegyndere som øvede, talentklasseelever såvel solo som i grupper.
Vi forventer, at du har gode inputs og ideer til, hvordan man kan tænke sangen ind i forskellige musikalske sammenhænge.
I Musikskolen har vi stor fokus på både det faglige og kollegiale fællesskab, så du skal have interesse for at indgå i relationer med dine kolleger omkring udviklingen af Musikskolen. Vi regner med, at du har høj faglighed, stor fleksibilitet, er holdspiller og har mod til forandring i samspil med kollegaer og ledelse.
Hvem er vi?
- Kommunal musikskole med aktiviteter over hele Frederikshavn Kommune
- 25 lærere og ca. 800 elever
- Et sekretariatet bestående af tre ledere, en koordinator og en sekretær
Hvis du vil vide mere om musikskolen, kan du læse mere på skolens hjemmeside.
Yderligere information
Stillingen er som udgangspunkt en 30% stilling med mulighed for udvidelse, hvis Børne- og ungdomskor, Børnemusik og Børnekorprojekter er en del af dine faglige kompetencer.
Ønsker du at vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Tove Therp, Souschef på tlf. 2012 5911
Løn og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst for musikskolelærere.
Børneattest vil blive indhentet i forbindelse med ansættelse.
Samtaler afholdes i uge 33 2022.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien