Berlingske søger redaktør for video

Har du lyst til at stå i spidsen for vores satsning på video? Har du et skarpt journalistisk overblik og lederevner? Og er du dygtig til tilrettelæggelse og videoredigering? Så er du en af flere, vi i vores satsning på video leder efter nu.

Redaktøren for video driver vores videostrategi, og er selv med til løbende at forme den, så Berlingske over de kommende år har video som en fuldt integreret del af journalistikken. Stillingen indebærer personaleansvar, og ledelseserfaring er derfor en fordel. Fra newsroom er du med til at identificere de centrale historier, der kan omsættes til video.

Du har stærke journalistiske kompetencer, og du interesserer dig for nyheder og verden omkring dig.

Du har solid redigeringserfaring i Adobe Premiere Pro og har styr på optimal tilrettelæggelse af video i kortere formater. Forståelse for motion graphic design og animation er også en af dine kompetencer, så du kan indtænke det i forhold til nye fortælleformer i explainer videoer.

Du er inspirator og sparringspartner, og du igangsætter vores hold af klippere samt to medarbejdere i nyopslåede stillinger som hhv. videoproducer og videojournalist. Du kan også selv deltage i produktion, hvis det bliver aktuelt.

Du er fremsynet og idérig på indhold og formater, og du har det daglige ansvar for, at vi når vores KPI´er, og at vi følger vores strategi for video, ligesom du kan agere på analyse af vores videovisninger.

Du har organisatoriske evner, og du er en dynamisk og udadvendt person med en professionel indstilling, der således matcher dine kolleger på en spændende mediearbejdsplads, hvor alle arbejder med kvalitetsjournalistik med fuld fokus på den digitale oplevelse.

Du er en del af Visuel redaktion, der rummer video, foto og grafik, og du refererer til redaktionschefen. Du er dermed også kompetent sparringspartner på video produceret af vores hold af fotojournalister.

Henvendelse: Har du spørgsmål til stillingen eller vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Søren Lorenzen på mail slor@berlingske.dk eller telefon 4074 0008.

Ansøgning: Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket her på siden senest den 10. januar 2021. Tiltrædelse: 1. februar 2021 eller snarest muligt. Ansøgningsfrist: 10. januar 2021