Børnekorleder - Ganløse

Børnekorleder til opstart af spirekor søges til Slagslunde-Ganløse pastorat

Korleder til opstart af børnekor (fra 0. – 2. klasse) søges til Slagslunde-Ganløse pastorat.

Stillingen er en ansættelse til ca. 1 times afholdelse af børnekor per uge (som hovedregel ikke i skoleferier) på en endnu ikke fastsat hverdag efter skoletid. Derudover skal korlederen stå for forberedelse, PR og praktisk planlæggelse. Der må desuden påregnes indsats, når koret optræder i fx kirken og evt. ved sociale tiltag. Stillingen er ledig til besættelse d. 1. november 2021 eller efter aftale.

Vi tilbyder en korlederstilling i en kirke:

  • med en engageret menighed    
  • med et godt hold af præster, ansatte og menighedsråd
  • med gode arbejds- og lokaleforhold i et smukt beliggende område    
  • med mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne fra første dag

Vi forventer at du:

  • har relevant uddannelse og erfaring med børnekorarbejde
  • har lyst til arbejdet med opstart af et børnekor (0.-2. klasse) og vil følge børnene
  • selvstændigt kan tilrettelægge og prioritere egne arbejdsopgaver og samarbejde med organist og præst ved fælles arrangementer (fx ved optræden i kirken)
  • har evner og erfaring inden for både rytmisk og klassisk musik
  • laver PR i samråd med daglig leder i forbindelse med korets aktiviteter (inkl. rekruttering af sangere)
  • har interesse for kirkens liv og opgaver

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker ved Salgslunde-Ganløse Sognes Menighedsråd, og det primære arbejdssted vil være Ganløse kirke og menighedshuset ”Rytterskolen”. Der er endvidere pligt til at gøre tjeneste i Slagslunde kirke, når aktiviteterne i sognet tilsiger det (fx hvis børnekoret synger i Slagslunde kirke).

Årslønnen er af menighedsrådet fastsat til brutto 45.000,- kr., afhængigt af ansøgers kvalifikationer. Grundet timeantallet er stillingen ikke en del af overenskomsten. Ansættelsen sker med 3. måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest samt referencer efter aftale.

Ansøgning:

Ansøgning med relevante bilag mærket ”Børnekorleder” sendes til mail 7412fortrolig@sogn.dk