Bogholder til musikforlag – deltid

Til Edition Wilhelm Hansen A/S i hjertet af København søges en kvalificeret og dynamisk deltidsbogholder 2 – 3 dage om ugen.

Som bogholder i Nordens største musikforlag kommer du til at arbejde på en dynamisk og behagelig arbejdsplads, der er med til at føre den symfoniske musik, opera og kammermusik ind i fremtiden. Du bliver en del af et engageret team, hvor du vil få selvstændigt ansvar for det danske selskabs løn- og bogholderiopgaver. Du kan derfor præge regnskabsområdet med dine konstruktive input og selv være med til at skabe rammerne omkring jobbet. Dine opgaver vil være af både udfordrende såvel som mere rutinepræget karakter.

Stillingen er en deltidsstilling på vores kontor i København. Vi ønsker at fremme ligestilling, og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Opgaverne på skrivebordet er oftest:

  • finansbogholderi, herunder kontering, bogføring og bankafstemning
  • royalty betalinger til komponister
  • Kreditorbogholderi
  • udarbejdelse og afstemning af lønposter
  • udarbejdelse af periodebalancer
  • klargøring af årsregnskab materiale til revisor
  • diverse administrative opgaver

Vi forventer, at du:

  • kan tale et af de skandinaviske sprog.
  • besidder engelskkundskaber i skrift og tale.
  • har en relevant teoretisk og praktisk baggrund.
  • er initiativrig og serviceminded.
  • er fleksibel og ansvarsfuld.
  • er fortrolig med IT og MS Office-pakken; primært Excel.
  • kan arbejde selvstændigt og levere arbejdet til tiden.
  • har erfaring fra musikindustrien (en fordel, men ikke et krav).

Hvem er vi

Edition Wilhelm Hansen er Nordens største musikforlag og er en del af Wise Music Group. Edition Wilhelm Hansen blev grundlagt i 1857 og har siden repræsenteret en lang række af Nordens største komponister, rækkende fra Rued Langgaard og Jean Sibelius til Vagn Holmboe, Per Nørgård, Poul Ruders, Hans Abrahamsen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Bent Sørensen, Britta Byström, Outi Tarkiainen, men har også i de sidste par år signet pop-sangskrivere som Burhan G, Lars Ankerstjerne og Brandon Beal samt filmkomponisterne Jacob Groth og Frans Bak.

Vi tilbyder

Løn efter kvalifikationer, en spændende og dynamisk arbejdsplads i hjertet af København med behagelige kollegaer og en uformel omgangstone. Stillingen skal besættes snarest muligt og vi afholder løbende samtaler.

Send os din ansøgning og dit CV med dine kvalifikationer senest d. 13. april 2022 til mail regnskab@ewh.dk. Hvis du har spørgsmål, er du naturligvis også velkommen til at kontakte controller Berit Hansson via mail regnskab@ewh.dk.