Brand og SoMe Manager til Aabenraa Live
Aabenraa Live søger en deltids Brand- og SoMe Manager til at varetage markedsføringen af alle vores koncerter og samarbejder.
Aabenraa
Aabenraa Live er en professionel organisation, der koordinerer, arrangerer og udvikler koncerter og events, og hvor der i samarbejde med relevante aktører arbejdes målrettet med publikumsudvikling, talentudvikling, markedsføring og kommunikation. Vi styrker musikmiljøet og præsenterer musikalske live-oplevelser i hele Aabenraa Kommune.
Aabenraa Live har det overordnede formål at styrke det rytmiske musikliv i Aabenraa Kommune. Vi vil være en dynamisk musikhub, der bidrager til branding og gør Aabenraa Kommune til et bedre sted at bo og besøge.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:
- Planlægge og udføre digital kommunikation og markedsføring af alle vores koncerter og samarbejdende aktiviteter ved hjælp af en række digitale kanaler, herunder hjemmeside, e-mail-marketing, SEM / SEO og sociale medieplatforme
- Udarbejdelse af visuel og trykt materiale som annoncer til plakater, flyers, dagblade og magasiner.
- Identificere målgrupper til vores koncerter og skabe relevant og engagerende content, som kan bruges i e-mail markedsføring og på sociale medier
- Varetagelse af hjemmeside (wordpress), GoogleAds, Meta, SEO m.m.
- Udvikling af vores brand både strategisk og visuelt
- Planlægge og strukturere Instagram og Facebook samt udvikle nye relevante SoMe-profiler såsom TikTok og LinkedIn.
Hvem er du?
- Du har en uddannelse og erfaring inden for kommunikation/grafisk design/markedsføring, erfaring med Adobe-pakken – og er lærenem overfor nye programmer og IT
- Du tænker kreativt, æstetisk og i eksekvering – hvordan kommunikerer vi bedst til målgruppen?
- Har erfaring med digital markedsføring, SoMe og grafisk design
- Du er flydende i dansk og stærk i engelsk i skrift og tale
- Du har en naturlig interesse for ny digital markedsføringspraksis
- Herudover arbejder du selvstændigt, har gode kommunikationsevner - både mundtligt og skriftligt
- Du er fleksibel og i stand til at tilpasse dig skiftende prioriteter
- Du elsker musik og allerhelst når den er live
Stillingen er på 25 timer ugentligt med fleksible arbejdstider. Opstart hurtigst muligt.
For mere info kontakt venligst Maria Jeppesen på maria@aabenraalive.dk
Deadline for ansøgning: 12. april kl. 12.00
Ansøgning samt CV sendes til aabenraalive@aabenraalive.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
