Byggekoordinator til Det Kongelige Teaters nye Børneunivers i Stærekassen

Vi er i fuld gang med at realisere et spektakulært børneunivers i den smukke gamle teaterbygning Stærekassen på Kongens Nytorv. Det Kongelige Teater arbejder på flere måder for at introducere børn til scenekunst og klassisk musik, og i de kommende år vil teatret styrke denne indsats betydeligt. Derfor omdannes Stærekassen til et åbent, inkluderende og let tilgængeligt hus for børnefamilier, hvor nærvær, leg, fantasi og fælles oplevelser er i fokus.  

Med reference til udviklingsdirektøren skal du sammen med et dedikeret team i teatrets udviklingsafdeling, og i tæt samarbejde med en række engagerede aktører og leverandører på tværs af fagligheder, bidrage til den daglige balanceakt at få tidsplaner, budgetter og ambitioner til at mødes. 

Dine ansvarsområder og profil 
Som byggekoordinator har du en bredtfavnende rolle, der kræver, at du både har forståelse for den overordnede ambition, men omvendt kan skabe forståelse for, hvad der er praktisk og teknisk muligt. Dine valg af løsninger tager udgangspunkt i et stærkt økonomisk indblik, stor teknisk forståelse og en god fornemmelse for kreative input.

Som person skal du kunne bevare overblikket i komplicerede processer og du skal sikre koordinering af projektets mange delleverancer fra rådgivere, myndigheder og kreative personligheder. 

Vi forventer derfor, at du har gode kommunikative evner, indlevende adfærd, engagement samt en positiv dialogsøgende personlighed.  

Det er vigtigt at: 

  • Du har erfaring med store komplekse projekter og projektøkonomi 
  • Du har erfaring med håndtering og koordinering af leverandører og entreprenører
  • Du har erfaring med konstruktionsprincipper og byggeledelse. Måske har du en baggrund i håndværk, teknik eller konstruktion
  • Du har kompetencer inden for almindeligt anvendte tegneprogrammer og en hurtig hånd, når det gælder at skitsere og projektere med eksterne leverandører
  • Du har ansvaret for, at vi i samarbejde med entreprenør og bygherrerådgiver får indhentet de påkrævede tilladelser fra myndighederne
  • Du har det overordnede ansvar for driften af byggepladsen og har styr på logistik og arbejdsmiljø

Du skal desuden kunne begå dig på dansk og engelsk i hverdagen.

Og så ser vi gerne at du, som os, er socialt anlagt, har et smittende humør og evner at arbejde på tværs af teatret og engagere mennesker i udviklingen af oplevelsesuniverset.

Vi tilbyder
En selvstændig, ansvarsfuld og afvekslende stilling i et kreativt miljø.  Du bliver en del af en dynamisk afdeling, hvor udvikling er det vi alle brænder for, og hvor kulturen er præget af engagement og stærkt sammenhold. Udviklingsafdelingen varetager en bred vifte af aktiviteter på teatret. 

Udover i samarbejdet med en række leverandører vil du have mulighed for faglig sparring med teatrets mange tekniske fagligheder. Helt naturligt er vi aktive omkring at skabe et grønnere teater med fokus på genbrug og bæredygtige materialer.

Vi tilbyder sundhedsordning samt mulighed for løbende kompetenceudvikling og videreuddannelse.


Vilkår
Løn og øvrige ansættelsesforhold iht. relevant statslig overenskomst eller ved individuel kontrakt. 

Stillingen tiltrædes efter aftale, dog senest den 1. marts 2024. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på fuld tid i perioden 1. marts 2024 til 31. juni 2026. Det forventes, at det nye oplevelsesunivers åbner i vinteren 2026.

 
Sådan søger du
Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" til højre i annoncen. 

Ansøgningsfristen er den 2. januar 2024, men send motiveret ansøgning, CV og anden relevante dokumentation.

På teatret betragter vi diversitet som en ressource, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 

Vil du vide mere?
Kontakt projektchef Jesper Sønderstrup på tlf. 25 51 78 00.