Cellolærer søges til Nyborg Musikskole

De faglige kvalifikationer: Nyborg Musikskole søger en lærer, som skal undervise i cello, sammenspil og strygerklasse i folkeskolen. Herudover er det vigtigt, at du vil være med til at promovere musikskolen gennem forskellige projekter som PR-koncerter, musikuger på folkeskoler o.l.

Du skal være åben og motiveret overfor mange typer af arbejdsopgaver, som udviklingen af musikskolen kræver. Det vil være en fordel, hvis du har andre kompetencer indenfor musikskolearbejde helt overordnet, og er åbensindet og fleksibel, da mange af musikskolens projekter kan være delt ud på andre dage end dem, du får som faste undervisningsdage.

Stillingen er som udgangspunkt normeret til 10/37 dvs. to dage om ugen. (Mandag og tirsdag). Det er dog muligt, at stillingens timetal kan øges, hvis du besidder nogle kompetencer, som kan føre til udvidelse af dine opgaver, og fx er meget aktiv i de muligheder der er for ekstra timer i vores projekter.

Du skal kunne bidrage positivt til musikskolens sociale liv, og deltage aktivt og konstruktivt i alle typer af møder.

Din beskrivelse af ovenstående er vigtige informationer, når du skal søge stillingen. Hvad kan du? Hvordan arbejder du? Hvad er dine faglige kompetencer?

De pædagogiske og sociale kvalifikationer: I Nyborg Musikskole har vi høje krav til det tilbud, vi udbyder til eleverne. Derfor er en vigtig opgave også, hvordan man arbejder med elevernes sociale liv og aktiviteter.
Vi går også op i lærerplaner, progressionsplaner og i det hele taget pædagogik og didaktik. Derfor vil vi spørge ind til disse begreber ved samtalerne.

Organisationen: Overordnet er Nyborg Musikskolen en enhed, hvor der er fokus på både medarbejdere og elever. Dette arbejder vi bl.a. med gennem nogle forskellige begreber, som skaber udvikling, arbejdsglæde og trivsel. Det er derfor vigtigt, du kan se dig selv som aktiv deltager i nedenstående afsnit.

Vi arbejder med værdierne: Fælles ansvar, gensidig tillid og respekt, og åbenhed og ærlighed.
Og vi arbejder med dialogbaseret kommunikation, idet vi altid har for øje, hvilken mening kommunikationen skaber hos modtageren. Vi gør ekstra meget ud af, at kommunikationen er forstået rigtigt af modtageren.

Du skal altså være en person, der vil være med til at arbejde i en organisation, hvor alle gør både sig selv og hinanden bedre, og hvor en del af det daglige arbejder er forankret i ovenstående.

Mere om Nyborg Musikskole; Vi er ikke kun en musikskole, men har også teaterhold og ballethold. I alt er der ca. 300 ugentlige soloelever i musikskolens centrale hus på Provst Hjortsvej 9 E, Nyborg. Og vi har formelle partnerskabsaftaler med alle folkeskoler, dagplejere og daginstitutioner, og derfor er der ca. 4-5.000 børn, der undervises på en sæson.

Se mere på www.nyborgmusikskole.dk

Yderligere information: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.

For yderligere information kontakt musikskoleleder Anders Richard Pedersen på mail arp@nyborg.dk eller tlf. 2133 5206.
  Ansøgningsfrist mandag 5. september 2022 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler torsdag 8. september 2022. 
Samtalerne vil finde sted i Musikskolens Hus på Provst Hjortsvej 9 E, 5800 Nyborg
Tiltrædelse 1. oktober 2022
 
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.