Danehofgarden i Nyborg søger engageret dirigent til harmoniorkester

Vi søger en ildsjæl til vores harmoniorkester. Stillingen omfatter funktionen som dirigent.

Omfanget er ca. 4-5 timer om ugen, med mulighed for udvidelse – dette afhænger af, hvilket instrument du har som hovedinstrument.

 

Du er/har:

  • Gerne uddannet musiker på konservatorieniveau eller lignende. Alternativt relevant erfaring i arbejdet med amatørorkestre eller lignende.
  • Stærke pædagogiske kvalifikationer.
  • Lyst til at arbejde med børn og unge.
  • Høje ambitioner, masser af energi og kreativitet.
  • Inspirerende, drivende og med et smittende humør.
  • Kendskab til garderverdenen vil være en fordel, men er ingen betingelse.

 

Dine opgaver:

  • Varetage rollen som dirigent og instruktør for gardens harmoniorkester.
  • Styrke gardens musikalske profil.
  • Skabe udfordringer for elever på alle niveauer.
  • Samarbejde med gardens øvrige instruktører, dirigenter og bestyrelse.
  • Deltage i 8-10 større arrangementer årligt, herunder øveweekends, sommertur og lignende.
  • Indgå i samarbejde med gardens nodeudvalg.

 

Vi tilbyder:

  • Aflønning efter kvalifikationer.
  • At blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab.

 

Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor der løbende afholdes samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse senest i uge 12/2023.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Michael Thrane på tlf. 61 79 06 77 (træffes bedst mellem 09.00-14.00).

Ansøgning sendes til formand@danehofgarden.dk.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest.

Om Danehofgarden:

Danehofgarden blev stiftet i 1957. Garden består pt. af ca. 55 drenge og piger i alderen 7-25 år, og omfatter harmoniorkester, tambourkorps, og aspirantensembler. Garden hører hjemme på Provst Hjortsvej 9B, 5800 Nyborg, og har eget garderhus i samme område som bl.a. Nyborg Musikskole. Danehofgarden vægter såvel fagligt som socialt fællesskab højt. Garden har ca. 30-40 arrangementer årligt, samt turnéer i ind- og udland.