Dedikeret klaverlærer til Lyngby-Taarbæk Musikskole
• Brænder du for at undervise børn og unge?
• Har du lyst til at være en del af en ambitiøs musikskole, hvor vi gør vores yderste for at give børn og unge de bedste udviklingsmuligheder inden for musik?
• Har du lyst til at være en del af en stor og engageret klaverfaggruppe med et højt fagligt og pædagogisk ambitionsniveau?
• Har du en relevant uddannelse på konservatorieniveau med klaver som hovedfag?
• Har du interesse for - og meget gerne erfaring med - at samarbejde med folkeskoler?
• Kan du arbejde i Lyngby på tirsdage og også meget gerne mandage og torsdage?
- så skal du søge denne stilling!
Lyngby-Taarbæk Musik og Billedskole er en stor og velfungerende musikskole med 1600 musikelever og 35 lærere.
I musikskolen har vi 300 klaverelever og en lang venteliste til faget.
Du vil blive en del af en stor faggruppe bestående af 10 klaverlærere, som har et godt og tæt samarbejde omkring aktiviteter og koncerter for klavereleverne – også i samarbejde med musikskolens øvrige lærere. Vi lægger stor vægt på, at både lærere og elever indgår i musikskolens musikalske fællesskaber og vi forventer, at du aktivt tager del i samarbejdet og i udviklingen af musikskolen generelt.
Undervisningen vil foregå på kommunens skoler og i musikskolens egne lokaler
Vi er stolte af vores musikskole – både af vores elever, vores samarbejde i lærergruppen og de spændende aktiviteter, som vi i fællesskab får skabt.
Musikskolen er desuden en vigtig medspiller i kommunens kulturliv.
Du kan læse mere på www.lt-musikskole.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos souschef Astrid Breinholdt på Tlf.: 45 97 36 60 Mail: asbr@ltk.dk.
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag d. 24. oktober
Ansættelsessamtale afholdes fredag d. 5. november i tidsrummet kl. 8-14.
Du vil i forbindelse med samtalen blive bedt om at spille et solostykke efter eget valg (varighed max. 5 min), så du har mulighed for at vise, hvilken musik du brænder for.
Hvis du går videre til en 2. samtalerunde, afholdes samtalen torsdag d. 11. november i tidsrummet kl. 9-12. Du vil her få en pædagogisk opgave, hvor du vil blive bedt om at undervise en tilstillet elev.
Løn efter aftale i henhold til gældende overenskomst.
Lyngby-Taarbæk Kommune foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk. Du skal søge via http:// www.ltk.dk/job-i-kommunen
Vedhæft ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC.
Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, handicap eller etnisk baggrund.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien