Deltids booker

Spillestedet Loppen søger en deltidsbooker med flair for økonomi samt lyst til at arbejde med smalle genrer, vækstlaget og nye strømninger.

Brænder du for at være med til at skabe rammerne omkring et dynamisk spillested på Christiania, København, der primært er drevet af frivillige ildsjæle?

Loppen søger pr. 1. august.2024 en medarbejder, som – i tæt samarbejde med den daglige administration og kollektive gruppe - skal bidrage til at sikre musikdriften og udvikling af et af Nordens ældste spillesteder midt i et af Danmarks mest mangfoldigt repræsenterede områder. Loppens centrale værdier er bygget op omkring fællesskaber, kærlighed til musik og publikumsoplevelser. Alt sammen med frivillighed, som den største drivkraft.  

Hvad er vi på udkig efter?
Vi leder efter en kollega og medkollektivist, der er vild med livemusik i uformelle rammer - og har forståelse for, at formidling af musikoplevelser forudsætter en intelligent drift og sund økonomi. 
Du skal indgå i tæt samarbejde med vores programansvarlige, Jasper ’Japser’ Jensen, samt den frivillige bookinggruppe, i at forme Loppens musikalske profil, særligt indenfor de smalle genrer og vækstlaget.

Din primære funktion, opgaver og ansvar udspiller sig indenfor følgende kerneområder:

  • Booking (samarbejder, produktion, udvikling af nye musikformater, sparring med frivillige)
  • Projektudvikling (samarbejder, udlejning, særlige events, koncerter og koordinering med eksterne foreninger)
  • Økonomi (budgetlægning, daglig økonomi)

Vi ser gerne, at du:

  • har en visionær tilgang til musikken, men besidder samtidig en fornemmelse for Loppens historie og nostalgiske varemærke.
  • har erfaring med booking og/eller kuratering inden for én eller flere af Loppens profilerede genrer.
  • har holdånd og er udpræget ansvarsfuld over for fællesskabet.
  • har et væsentligt og etableret netværk både nationalt og internationalt.

Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring inden for musik- eller kulturindustrien, men også, at du har erfaring med frivillighed fra fx et andet spillested, en festival eller en anden kulturinstitution.

Du er social, og god til at skabe og vedligeholde mange relationer, ligesom du har indsigt i og erfaring med at arbejde med frivillighed. Erfaring med budgettering er en forudsætning, og det er også en fordel, hvis du kan arbejde i et til tider hektisk hus.

Praktiske oplysninger
Stillingen som booker på Loppen har et omfang af minimum 15 timer ugentligt.

Ansættelsen er tidsbegrænset med udgang ved årets udgang - med mulighed for forlængelse.

Vi vil gerne høre fra dig inden d. 1. juli 2024, hvis du vil i betragtning til jobbet. Send mail med ansøgning inkl. CV, relevante eksamensbeviser og evt. anbefalinger til bestyrelse@loppen.dk. Det er også muligt at sende eventuelle spørgsmål vedr. stillingen til den samme mail.

Samtalerne forventes at blive gennemført i midten af juli måned 2024.