Den Kreative Skole i Fredericia søger en engageret & inspirerende tværfløjtelærer

Vores tværfløjtelærer har valgt at søge nye udfordringer. Vi søger derfor en tværfløjtelærer, som har mod på at videreudvikle elever, skolens blæserafdeling og indgå i spændende samarbejder med kolleger og samarbejdspartnere.

Musik kan ændre verden, fordi den kan ændre folk - Paul David Hewson (Bono)

 

Som ansat på Den Kreative Skole er det vigtigt for os, at du er en del af Teams DKS og har mod på at maksimere elever og skolens potentiale sammen med os. Fællesskabet er et vigtigt element for hverdagen på DKS og for Fredericia Kommune #vigørdetifællesskab.

Du er kompetent på dit instrument og har høje forventninger til dig selv, dine elever og dine kolleger, samtidig med at du er god til at tage afsæt i den enkelte elev. På Den Kreative Skole vægter vi samarbejdet meget højt og vi forventer, at du er nysgerrig, pædagogisk og opsøgende på samarbejdet på tværs - både internt og eksternt.

Undervisningen er placeret efter skoletid og foregår i udgangspunkter på Den Kreative Skole eller i 6. juligarden på Prangervej. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere – også via forskellige platforme, som f.eks. Teams eller SpeedAdmin til både forældre, kolleger og skolens administration.

Den Kreative Skole er Fredericias Kulturskole og har til huse i Kongensgade 111. Her vil du opleve billedkunst, scenekunst og musik i et stort og skønt sammensurium, hvor det er eleven, Fredericia og det kreative fællesskab, som er i centrum. Vi er samlet set 41 engagerede undervisere fordelt på de 3 afdelinger samt ledelse, administration og service.

Som tværfløjtelærer på Den Kreative Skole vil du stå for tværfløjteundervisningen af både nybegyndere og talentelever. Det er derfor vigtigt, at du er solidt faglig forankret og kan sætte en retning for dine elever samtidig med, at du kan finde balancen i at være den betydningsfulde voksne for dem, som har brug for det.

Vi har et tæt samarbejde med 6. Juligarden, Fredericias By garde, og du vil derfor blive en del af deres setup, og må forvente arbejdsopgaver ind i dette regi, i form af bla. ensemble ledelse, holdundervisning og piccolofløjteundervisning.

På Den Kreative Skole og i 6. juligarden har du mere end 3000 m2 at lege på. Er det med folkemusikken, lidt Poulenc, lidt Quincy Jones i big bandet eller noget helt fjerde, vil vi gerne hjælpe dig med at skabe en legeplads for dig, dine elever og kolleger.

På Den Kreative Skole arbejder vi med de unikke hverdagsoplevelser, hvor leg, kreativitet, læring, dannelse og talentet er vores grundværdier for både elever, forældre og kolleger.

 

Det er en faststilling på min. 7,4 /37 svarende til 20% og er lønnet efter gældende overenskomst.

Evt. spørgsmål kan ske ved henvendelse til skoleleder Thomas Lørup Hylgaard på 61920598 eller thomas.hylgaard@fredericia.dk

Kandidater, der bliver udtaget til samtale vil, udover denne, også skulle spille et værk på 5-7 min.

Samtaler afholdes uge 32

Der er ansøgningsfrist torsdag d. 1. august kl. 12.00 og ansøgning sendes til dks@fredericia.dk.