Konsulenter til udvikling og design af indsatser for digitalisering af dansk erhvervsliv
Er du nysgerrig på digitalisering af dansk erhvervsliv, og er du god til føre abstrakte idéer ud i livet og kommunikere på en simpel og handlingsanvisende måde? Så har du nu muligheden for at blive en del af et innovativt og tværfagligt team, der arbejder for at styrke erhvervslivets digitale udvikling. Vi kan tilbyde en arbejdsplads i hjertet af København, sociale kollegaer samt en chef, der har fokus på faglig og personlig ud-vikling.
Om stillingerne
Stillingerne er placeret i Team digital erhvervsudvikling, hvor du vil få 10 andre kolle-gaer, som arbejder dedikeret med at forbedre, forenkle og videreudvikle en række indsatser målrettet erhvervslivets digitale udvikling. Teamet har ansvaret for to større indsatser, som udspringer af regeringens strategi for digitalisering:
SMV:Digital:
SMV:Digital har de sidste fem år sat gang i mere end 5.000 digitale pro-jekter i små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Vi hjælper virksomheder med økonomisk støtte til rådgivning, investeringer eller lån. Programmet udvikler løbende nye tilbud og har fokus på enkle digitale brugerrejser. Vi betjener regeringens Råd for SMV:Digital, som er med til at sikre, at SMV:Digitals tilbud er relevante for SMV’erne.
MinVirksomhed – lettere indberetning til det offentlige:
Indsatsen skal lette virksom-heders indberetninger til det offentlige. Som led heri skal vi foretage en kortlægning af virksomhedsindberetninger, gennemføre interviews med virksomheder og myn-digheder, sekretariatsbetjene en styregruppe og udarbejde løsningsforslag og cost-benefit-analyser.
Vi søger to nye kolleger, som har lyst til at arbejde i tværfaglige teams om de to indsat-ser. Opgaver tilrettelægges efter kompetencer og interesser. Konkret løser vi følgende opgaver:
- Tilrettelæggelse og gennemførelse af analyser, på baggrund af interviews og kvanti-tative data.
- Ministerbetjening og sekretariatsbetjening af råd og styregruppe, blandt andet med beslutningsoplæg.
- Dialog med samarbejdspartnere og interessenter som brancheorganisationer og er-hvervshuse.
- Tilrettelæggelse af gode processer for puljeadministration, tilsynsarbejde og en årlig prisuddeling.
- Udvikling og afprøvning af nye tiltag ved hjælp af design thinking, adfærdsdesign og double diamond.
- Simpel og handlingsanvisende kommunikation målrettet små- og mellemstore virk-somheder.
Fortæl os i din ansøgning, hvilke opgaver du gerne vil arbejde med, og hvad du kan bidrage med i løsningen af netop disse opgaver.
Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller en relevant kandidatuddannelse inden for servicedesign, UX-writing eller lignende.
Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af neden-stående punkter:
- Er løsningsorienteret og har erfaring med at udvikle og drive projekter fra idé til kon-kretisering og eksekvering.
- Er god til at kommunikere simpelt og handlingsanvisende.
- Trives med at arbejde med systematik og dokumentation af arbejdsgange.
- Trives med at opsøge og indgå i samarbejder med forskellige faggrupper og en til tider kompleks samarbejdsflade.
Du kan enten have konkret erfaring med designtænkning eller have en samfunds-faglig baggrund og interesse for projekt- og udviklingsarbejde. Erfaring fra et ministe-rium, en styrelse, konsulentvirksomhed eller det private erhvervsliv er en fordel.
Om os
Teamet er en del af Kontor for analyse og strategi, hvor der både er fokus på digitali-seringen af den offentlige sektor, borgerrettede digitale løsninger og erhvervslivets digitale udvikling. Du kan læse mere om kontorets arbejdsopgaver her: Kontor for ana-lyse og strategi (digst.dk)
Vi arbejder i høj grad vidensbaseret gennem kvalitative og kvantitative analyser, bru-gerinddragelse samt dialog med interessenter, samarbejdspartnere og eksperter mv. Du bliver en del af et stærkt socialt og fagligt kontor med over 40 kolleger, som priori-terer en uformel omgangstone, at hjælpe hinanden og at deltage i sociale arrange-menter sammen.
I Digitaliseringsstyrelsen er der blandt andet en vinklub, løbeklub, et fodboldhold, fredagsbar-udvalg samt en række faglige netværk, bl.a. for UX-specialister.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og
videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende afta-les mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbej-det for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i cen-trum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvik-ling. Læs mere om os og vores arbejde på www.digst.dk.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med tilhørende in-stitutioner, pt. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets departement, Digitalise-ringsstyrelsen og Danmarks Statistik. Arbejdsstedet er placeret på Landgreven 4, 1301 København K.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten Sekretari-atsleder Ida Schaar på telefon 21 25 18 55 eller via e-mail til idasch@digst.dk eller Kon-torchef Tobias Panduro på telefon 20 30 41 12 eller e-mail til tobpan@digst.dk. Du er velkommen til at sende en SMS eller e-mail med dine spørgsmål. Du kan også lægge en besked, så ringer vi dig op.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 5. juni 2024.
Vi forventer at holde samtaler løbende og senest i uge 24 og 25. For de kandidater, som går videre til 2. samtale, vil der være en mindre case, som du skal løse i forbin-delse med samtalen. Vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. au-gust 2024.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uan-set personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.