Dirigent søges til Musikstuderendes Kor ved Aarhus Universitet
Musikstuderendes Kor ved Aarhus Universitet søger en dirigent fra efterårssemesteret 2025. Vi er et ambitiøst, blandet klassisk kor for unge musikinteresserede i alderen 18-30 år. Er du den, vi leder efter?

Langelandsgade 151, 8000 Aarhus C
Musikstuderendes Kor søger en ny dirigent fra det kommende semester med tiltrædelse august 2025.
Om os
Musikstuderendes Kor ved Aarhus Universitet er et ambitiøst blandet klassisk kor bestående af ca. 25 sangere i alderen 18-30 år. Koret beskæftiger sig med et bredt klassisk repertoire - lige fra barokmusik til moderne værker. Det essentielle for koret er at udtrykke og levendegøre musikken.
Koret blev etableret i 2004 under den nu tidligere lektor ved Institut for Musikvidenskab Erling Kullberg med det formål at skabe et klassisk kor på højt niveau for studerende på Musikvidenskab. Koret har siden da sunget til adskillige koncerter i landets kirker og ved højtideligheder på Aarhus Universitet.
Koret er sidenhen blevet åbnet op for andre studerende, så koret i dag også består af studerende fra andre uddannelser. Fra 2013 til 2017 blev koret ledet af dirigent Ole Faurschou og indtil sommerferien ledes koret af dirigent og organist Brian Stenger Poulsen.
Hvem er du?
Vi søger dig, der har lyst til at lede koret godt igennem aktiviteterne i løbet af semesteret. Om du er uddannet dirigent, studerer korledelse, eller laver noget helt tredje er ikke vigtigt, blot du er den rette person til vores kor.
Vi forventer, at du kan assistere koret med indstudering ved brug af klaver og sang, at du kan dirigere koret til koncerter, og at du gerne har lyst til at lære fra dig af relevant kor- og sangteknik.
Du har som vores dirigent mulighed for at sætte dit eget præg på koret og på den musik, vi synger. Vi ser også gerne en dirigent, der er ambitiøs og i samarbejde med medlemmerne har lyst til at videreudvikle koret.
Om stillingen
Musikstuderendes Kor har i løbet af semesteret korprøve hver torsdag kl. 17-19 på Kasernen på Aarhus Universitet (Langelandsgade 151, 8000 Aarhus C).
Dertil kommer hvert semester en enkelt længere øvedag. Denne plejer at ligge på en lørdag, men aftales altid i samråd med dirigenten. Slutteligt synger vi også 2-4 koncerter ved afslutningen af hvert semester.
Løn efter kvalifikationer.
Vi tilstræber at have samtaler og prøver med ansøgere medio juni, så send din ansøgning senest den 1/6 til formand@muskor.dk
Hvis du vil vide mere om koret eller om stillingen, så kontakt gerne Rebekka Schousboe på telefon 50 52 14 16 eller mail rebekkaschousboe@gmail.com
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
