Dirigent til Glostrup Musikor

Glostrup Musikor søger ny dirigent til et rytmisk damekor som består af 35 sangglade damer i alderen 40 og opefter.

Glostrup Musikor – Vestegnens bedste damekor

Glostrup Musikor søger ny dirigent Tiltrædelse: 1. februar 2022

 

Hvem er vi?

  • Et rytmisk damekor som består af 35 sangglade damer i alderen 40 og opefter

 

Hvor og hvornår øver vi?

  • Hver mandag aften kl. 18:30 – 21:00 i Aktivitetscentret på Sydvestvej i Glostrup – tæt ved Glostrup Station.

 

Hvad synger vi?

  • Rytmisk og nyere populær musik. Fx sange af Shawn Mendes, Sam Smith, Andreas Odbjerg, Rasmus Seebach, Lukas Graham og mange andre.
  • Vi synger mest fordelt på 3 stemmergrupper, 1. sopran, 2. sopran og alt, men vi har også et par sange, hvor vi har kastet os ud i endnu flere stemmer

 

Koncerter og korlørdag

  • Hvert år deltager vi i Kulturnatten i Glostrup, og vi har i mange år været en del af Vestegnes kortræf.
  • Vi elsker at synge julekoncerter.
  • Vi er altid åbne for nye muligheder, som byder sig. Hvert år har vi en korlørdag, hvor vi bruger dagen på at bliver endnu bedre, på nye sange, på andre samklangsøvelser, eller hvad der er behov for.
  • Nogle af vores koncerter vil ligge på en øveaften, men en del af vores koncerter ligger i weekender, så det skal du være indstillet på.

 

Dig som korleder

Stor erfaring som dirigent er ikke et must, men vi forventer, at du brænder for det, og at du har et godt humør. Vi forventer, at du kan spille klaver på et rimeligt niveau, da vi ikke har en fast pianist. Så vidt muligt har vi dog pianist i forbindelse med koncerter. Vi forventer, at du kan arrangere sange og tilpasse dem til koret. Du vil skulle lave stemmeprøve på alle nye potentielle medlemmer for at sikre, at vi kan opretholde det niveau, vi ønsker for koret. Vi ser gerne, at du har en masse gode ideer til nye koncerter, og at du bidrager med input til nye tiltag.

 

Din rolle

Koret har igennem de sidste mange år været i en rivende udvikling, og vi ønsker at fortsætte på samme niveau og fortsætte den gode udvikling. Du vil arbejde tæt sammen med korets bestyrelse, hvor vi tager os af det administrative, mens du vil stå for vores repertoire og det musikalske. Det er vigtigt for os, at kemien er rigtigt, og at du kan tage koret med videre på rejsen mod at blive det bedste damekor.

 

Optagelsesprøve

Der vil være samtaler og optagelsesprøver i december og januar, hvor du skal stå for en kort opvarmning, indstudere 8 takter med os, som vi ikke kender på forhånd og til sidst prøve en af vores kendte sange.

 

Aflønning

Glostrup Musikor hører under aftenskole regi i Glostrup Kommune, og dirigenten aflønnes efter DMF’s gældende takster for dirigenter/korledere og kvalifikationer.

 

Kontakt

Tjek vores hjemmeside ud – www.musikor.dk

For yderligere oplysninger kontakt formand Marianne Düring Lausen på mail mlausen28@gmail.com eller telefon 4034 5286

 

Ansøgningen sendes til mlausen28@gmail.com