Dirigent til Sæby Gospelkor og Seniorkoret i Frederikshavn

Brænder du for kor, har du nu muligheden for at blive dirigent for Sæby Gospelkor og Seniorkoret i Frederikshavn.

 

Din arbejdsdag

Som dirigent skal du varetage direktion af korene ugentligt ligesom du skal dirigere korene ved koncerter. Du har det kunstneriske ansvar og ansvaret for at tilrettelægge et repertoire, der balancerer korenes ambitioner og formåen. For at løfte opgaven kræver det at du er god til at samarbejde med korenes bestyrelser.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en musikfaglig uddannelse og har erfaring i at arbejde med kor.

 

Vi leder efter dig, der har en faglighed der rummer stærke kompetencer, til at:

  • Arbejde relationelt med korsangere og korenes bestyrelse
  • Arbejde med pædagogisk ledelse af kor
  • Præsentere kor ved koncerter
  • Løse opgaverne med en kreativ tilgang - alene og sammen med andre

Hvem er vi?

Musikskolen er en kommunal enhed med aktiviteter over hele den naturskønne Frederikshavn Kommune. I Skagen, Frederikshavn og Sæby har vi egne lokaler, men vi har også undervisning på flere af kommunens skoler og kirker.

 

Musikskolen er for alle borgere og med det mener vi alle aldre og niveauer, så længe lysten til at dyrke musikken er der.

 

I dagligdagen lægger vi vægt på at undervisningen er alsidig, hvor eleverne får mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter. Musikskolen har også en lang række stærke samarbejder med skoler, institutioner, øvrige kommunale enheder og lokalsamfundet.

 

Hvis du vil vide mere om musikskolen, kan du læse mere på skolens hjemmeside Klik her

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst for musikskolelærere. Børneattest vil blive indhentet inden ansættelse.

 

Stillingen er på deltid 7/37 timer om ugen. Tiltrædelse hurtigst muligt.