Dirigent for Vestsjællands Kammerkor

Vestsjællands Kammerkor søger ny dirigent.

Koret er hjemmehørende i Kalundborg, har optagelsesprøve efter gensidig prøvetid og består af 25 seriøst arbejdende amatørsangere, fordelt på SATB. Sangerne kommer dels fra Kalundborg og dels fra et større opland.

Vores repertoire er primært klassisk musik, a cappella, både kirkelig og verdslig. 

Vi øver hver tirsdag aften fra kl. 19.00-21.45 på Musisk Skole, Kalundborg og vi giver 6 -10 koncerter om året.

 

Hvert andet år arbejder vi med et større projekt, der inkluderer professionelle solister og orkester. Der kan nævnes:

  • Händel: ”Messias”
  • Vivaldi: ”Gloria”
  • ”Magnificat” (bl.a. i Rom)
  • Mozart: ”Missa Brevis”
  • ”Requiem”
  • ”Messe i c-mol”
  • Bach: ”Jesu meine freude”
  • Dvorak: ”Messe i d-dur” (bl.a. i Rom 2022).

 

Primo maj 2023 er påtænkt projekt med Slangerupkoret: Karl Jenkins: ”The Armed Man”.

 

Forventninger til dig

  • Du skal ha' en masse godt humør, venlighed og overskud – det har vi også.
  • Du skal kunne indøve stemmer med os på klaver.
  • Du må gerne have et ambitionsniveau, der matcher den tidligere praksis (se ovenfor).
  • Om du er ung eller gammel betyder ikke så meget, blot du er dygtig, ikke er bange for at tage initiativer og fuld af gå-på-mod.

Du vil have en bestyrelse til at bakke dig op og klare mange af de praktiske opgaver, der er forbundet med et kor. 

Vi arbejder under aftenskoleloven, så din løn vil være ifølge den gældende overenskomst der. Yderligere aftaler (kørsel etc.) forhandles ifm. prøvedirektionen.

 

Prøvedirektion vil finde sted en tirsdag efter aftale. - Hvis du vil have nærmere oplysninger om koret, kan du kontakte: Bestyrelsesformand Hans Jakob Madsen, formand@vkor.dk, tlf. 2094 6998

 

Eller se korets hjemmeside: www.vkor.dk

 

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 1/11 2022 inden kl.12.00. Ansøgninger behandles løbende. Ansøgningen sendes til: formand@vkor.dk