Økonomimedarbejder til Dansk Musiker Forbund
Dansk Musiker Forbund søger økonomimedarbejder på 30 timer
Om Dansk Musiker Forbund
Dansk Musiker Forbund er en faglig organisation, der organiserer musikere, solister, sangere, musikundervisere og musikkens kunstnere, der arbejder med musik og lyd i bredeste forstand.
Du kommer til at arbejde på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København i et hus fyldt med ildsjæle, der lever og ånder for at hjælpe Forbundets medlemmer. Her er beslutningsprocesserne korte, omgangstonen er uformel, og man gør sig umage for at være et hus, som er rart at komme i for både ansatte og medlemmer.
Om stillingen
Som økonomimedarbejder vil du indgå som en del af økonomiteamet på i alt 4 personer.
Vi søger en dygtig og erfaren økonomimedarbejder med bred viden inden for regnskab og bogføring - og gerne erfaring med Navision Business Central. Som vores nye kollega vil du komme til at arbejde med alle opgaver i økonomiafdelingen samt stå for administrationen af udlodningsmidler.
Om dig
Du har en relevant økonomisk uddannelse og har erfaring med de fleste opgaver i en regnskabsafdeling. Du er også stærk i brugen af Excel og har generelt flair for og interesse for IT.
Vi forventer, at du har et højt fagligt niveau, og at du naturligt arbejder med analysering og controlling af de enkelte regnskaber.
Du kan i høj grad arbejde selvstændigt, men trives også med at samarbejde med kollegerne i teamet og de øvrige kolleger i huset. Og så sætter du en i ære i at følge opgaverne til dørs, samtidig med at der er plads til et grin og et smil på læben.
Du bliver ansat på individuelle vilkår alt afhængig af dine kvalifikationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomiansvarlig Bo Bachmann bba@dmf.dk, tlf. 3144 1691.
Ansøgningsfristen er den 21. marts 2025, kl. 12.00, idet vi dog løbende vil indkalde til samtaler.
Ansøg her: Ansøg