Dygtig dansk- og musiklærer til Gungehusskolen

Vil du være en del af vores fantastiske skole og være aktiv part i at udvikle en levende og spændende hverdag for vores mangfoldige elevgruppe på Gungehusskolen?

Vil du være en del af vores fantastiske skole og være aktiv part i at udvikle en levende og spændende hverdag for vores mangfoldige elevgruppe på Gungehusskolen?

Pr. 1. marts 2022 søger vi en uddannet dansk- og musiklærer til yngste afdeling på Gungehusskolen i Hvidovre.
Udover dansk og musik vil der også kunne være andre fag i spil.

Stillingen består pt. primært af undervisning på 3. årgang, hvor du skal være dansklærer i den ene klasse og musiklærer i begge klasser på årgangen.

Udover at være dansk- og musiklærer på 3. årgang, skal vi bruge en, der kan være tovholder ift. vores tætte samarbejde med Musikskolen og være tovholder på projektet OrkesterMester på 3. årgang og ikke mindst være med til og have stor indflydelse på udviklingen af skolens musiske profil fremadrettet

 

Vores nye lærer skal opfylde dette:

  • Du er særdeles kompetent i din relation til eleverne
  • Du ser altid det positive og ressourcerne i barnet
  • Du har høje (men ikke nødvendigvis ens) forventninger til alle elever
  • Din tilgang er systemisk, det vil sige, at du som udgangspunkt altid først finder eller søger
  •   løsninger, som får barnet til at udvikle sig sammen med sine klassekammerater
  • Du indgår gerne i professionelle læringsfællesskaber, hvor du udvikler din praksis sammen
  •   med dine teamkolleger
  • Du stilladserer din undervisning og skaber rutiner, så alle elever trives
  • Du er optaget af, at du ved hjælp af stilladser får mere tid til de elever, som kræver ekstra
  •   opmærksomhed

 

Gungehusskolen ligger i Hvidovre og har samlet ca. 570 elever og har gode fysiske rammer med nyrenoverede faglokaler og lærerfaciliteter. Ud over en almen skole rummer vi desuden en modtagergruppe samt en gruppeordning for elever med autismespektrumforstyrrelser.

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling fagligt, socialt og personligt. Personalegruppen har et højt ambitionsniveau, et stort engagement, en god samarbejdsvilje, samt et sundt og godt arbejdsmiljø.

Vi arbejder i professionelle årgangs- og fagteam, er gode til at samarbejde omkring de glæder og udfordringer en hverdag bringer.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 25. januar 2022. Samtaler forventes afholdt den 27. januar.

Stillingen er på fuld tid.

Vil du vide mere om vores skole, kan du kontakte skoleleder Ole Møller Laursen på 28608690, mail oll@hvidovre.dk eller klikke dig ind på adressen www.gungehusskolen.hvidovre.dk